Stærk vækst i Nordnet Danmark i de første tre kvartaler i 2021

Report this content

Nordnet offentliggør i dag delårsrapport for perioden januar-september 2021. Den fulde rapport er tilgængelig på www.nordnetab.com

Nordnet har oplevet markant vækst i antallet af nye private investorer i løbet af det sidste år. Særligt i Nordnet Danmark har der været fart på, og antallet af danske kunder har nu rundet 310.000 kunder mod 172.000 på samme tidspunkt sidste år.

- Tredje kvartal var præget af en fortsat stor investeringsinteresse fra de private investorer. Vores kundetilvækst de seneste 12 måneder er på 37 procent på tværs af de nordiske lande, og i alt har godt 1,5 millioner kunder nu valgt Nordnet som platform for deres opsparing. Vi vokser fortsat stærkest uden for Sverige, hvor Danmark skiller sig ud med en stigning i nye kunder på hele 80 procent det seneste år, siger Lars-Åke Norling, CEO i Nordnet.

I Nordnet Danmark er der også fortsat vækst i den samlede opsparingskapital, som er vokset fra 74,1 mia. kr. til 114,9 mia. kr. fra udgangen af 2020 til september 2021.

- Vi oplever, at danskerne i stigende grad har fokus på, hvordan deres opsparing og pension bliver forvaltet, og hvor meget omkostningerne betyder for det samlede afkast. Det er en væsentlig del af forklaringen på, at vi fortsat får flere kunder, der investerer markant flere af deres frie midler og pensioner gennem Nordnet, siger Anne Buchardt, landechef for Nordnet Danmark.

Nordnet udvikler løbende sin digitale platform og prisbelønnede app.

- Omkring halvdelen af vores nye kunder er under 30 år, og her spiller brugervenligheden i de digitale løsninger ind. Derudover er 40 procent af vores nye kunder kvinder, og vi er stolte over at dække et så stort og repræsentativt udsnit af befolkningen. Det støtter vores overordnede ambition om at gøre det let og ligetil for helt almindelige danskere at få mest muligt ud af deres opsparing, siger Anne Buchardt.

For mange af de nye kunder er særligt Månedsopsparingen populær, fordi det er en nem måde at investere på og til lave omkostninger. Mere end 50,000 danskere investerer således kurtagefrit i en række investeringsfonde, hvor det ikke mindst er de billige indeksfonde, som tiltrækker sig opmærksomhed.

For mere information, kontakt venligst:

Kommunikationschef, Nordnet, Johan Tidestad; +46 708 875 775

johan.tidestad@nordnet.se

Kommunikationschef Nordnet Danmark, Lene Nording-Grooss, +45 22 65 67 11, 

lene.nording-grooss@nordnet.dk

Nordnet er en ledende nordisk digital platform for opsparing og investering. Gennem innovation, enkelhed og transparens udfordrer vi traditionelle strukturer og giver private investorer adgang til samme information, værktøjer og service som professionelle investorer. Besøg os på www.nordnetab.com, www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk eller www.nordnet.fi.

Abonner

Multimedia

Multimedia