Fire tendenser for trafikken på Øresundsbron i 2022

Report this content

Her er fire trafiktendenser fra Øresundsbron i 2022. Om en start et godt stykke under niveauet før pandemien, om en stærk genopretning og flere trafikrekorder i løbet af sommeren og om en godstrafik, der fortsætter sin flotte vækst. 

Ned og op – med "all time high" 

Starten af året bar præg af de skærpede corona-restriktioner og en trafik, der var næsten 40 procent under niveau sammenlignet med samme periode i 2019. Men restriktionerne blev ophævet i midten af februar, hvorefter trafikken over broen så småt begyndte at stige. Sommeren bød på stærk fritidstrafik med de højeste dags- og ugeregistreringer siden broens åbning i år 2000. Ved udgangen af 2022 var cirka ni ud af ti passager fra 2019 tilbage, hvilket var en genopretning fra -40 til -10 procent i 2022. Genopretningen stagnerede i 4. kvartal, da den økonomiske situation begyndte at påvirke rejser generelt og svensk fritidstrafik i særdeleshed. 

Nye rejsemønstre for pendlere og virksomheder  

Mange arbejdsgivere tillader medarbejderne at kombinere arbejdspladsen med hjemmekontoret og begrænser både fysiske møder og forretningsrejser, hvilket ændrer rejsehyppigheden for nogle pendlere og forretningsrejsende. Efter de sidste corona-restriktioner blev ophævet i februar, steg pendlertrafikken til et mere stabilt niveau på omkring 10-15 procent under volumen fra 2019. 

Meget stærk godstrafik 

Godstransporterne fortsatte med at rulle over broen på et væsentligt højere niveau end før corona. Med rekord efter rekord i 2022 – ligesom i 2021 og 2020. Godstrafikken er steget med omkring 15 procent i løbet af året sammenlignet med 2019.  

Mange nye kunder – danskerne er tilbage 

Øresundsbron havde ved udgangen af året cirka 50.000 flere aftalekunder med BroPas i forhold til januar. Den stærke kundetilgang viser, at der er en øget interesse for nabolandets muligheder, og at Øresundsbron snart er kommet sig helt efter pandemiens hårde rejserestriktioner. Den danske fritidstrafik er tilbage på niveauerne fra 2019, mens den svenske fritidstrafik fortsat halter bagefter. En svagere svensk krone kombineret med en svækket købekraft menes at være årsager til dette. Samtidig giver valutaforskellen muligheder for virksomheder og mennesker på begge sider af broen. Det giver motivation til at tage arbejde på den danske side og til at forbruge og overnatte på den svenske side. 

Yderligere information: Kontakt Øresundsbrons presseafdeling på +45 33 41 61 15 eller presse@oresundsbron.com. Øresundsbrons administrerende direktør Linus Eriksson står til rådighed for interviews om trafikudviklingen. 

Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm. Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet. Følg os på Twitter @oresundsbron og LinkedIn.

Abonner

Multimedia

Multimedia