Ændringer i PostNords ledelse
Robin Olsen forlader sin stilling som administrerende direktør i PostNord Norge og medlem af koncernledelsen. Han fortsætter i virksomheden indtil årsskiftet for at sikre en god overdragelse til Leif Hultman, der 1. december 2024 tiltræder som konstitueret administrerende direktør, indtil en permanent administrerende direktør er fundet.
− Den norske virksomhed har gennemgået store forandringer i de seneste år for at skabe forudsætninger for lønsom vækst, og vi har nu brug for at øge forandringstempoet yderligere, så vi kan skabe varige resultater. Desuden har markedsforholdene på det norske pakke- og logistikmarked ændret sig hurtigt, og vi er nødt til at styrke vores kommercielle evne og tiltrækningskraft. Tiden er inde til et nyt lederskab i Norge, så vi kan håndtere disse udfordringer, siger Annemarie Gardshol, PostNords administrerende direktør og koncernchef.
Robin Olsen har været ansat i virksomheden i Norge siden 1997 og har i årenes løb haft en række ledende stillinger. Siden 2014 har han været administrerende direktør i PostNord Norge og medlem af koncernledelsen. Han har været en drivende og afgørende kraft i transformationen af PostNords norske virksomhed og varemærke hen imod en fremtid inden for pakker og logistik.
− Jeg har haft det privilegium at arbejde sammen med Robin i mange år og vil gerne takke ham for hans loyalitet over for PostNord, hans flotte indsats som leder og som en værdifuld kollega i koncernledelsen. PostNords nordiske mål om at blive vores kunders foretrukne leverandør er uændret, siger Annemarie Gardshol.
− Efter over 20 år som leder i PostNord er tiden inde til, at jeg prøver noget nyt. Jeg er stolt og taknemmelig over det, vi har opnået, ved at opbygge PostNord Norge til det, virksomheden er i dag, og jeg er overbevist om, at denne rejse vil fortsætte under et nyt lederskab i Norge, siger Robin Olsen.
Robin Olsen fortsætter i sin stilling indtil 1. december 2024, hvor Leif Hultman overtager stillingen som konstitueret administrerede direktør. Robin bliver i virksomheden i december for at sikre en god overdragelse.
Leif Hultman har stor erfaring med at lede internationale organisationer i forandring. Han har bl.a. været administrerede direktør i IKEA Industry og medlem af Inter IKEA's koncernledelse samt medlem af Volvo Trucks' ledelsesgruppe. Han er også bestyrelsesmedlem i flere globale virksomheder. Leif har for nylig haft en midlertidig stilling i Dometic Group, hvor han var medlem af koncernledelsen med ansvar for Global Operations. I dag er Leif konsulent og seniorrådgiver med en række kunder.
Der er indledt en proces for at ansætte en permanent administrerende direktør i PostNord Norge.
Ved yderligere spørgsmål kontakt:
PostNord presse Danmark
presse@postnord.com
+45 7010 1300
Vi gør hverdagen lettere. PostNord er førende inden for pakke- og logistiktjenster til, fra og inden for Norden. Vi sikrer postservice til private og virksomhed er i Sverige og Danmark, uanset hvor de bor og arbejder. PostNord forbinder virksomheder, myndigheder og privatpersoner og muliggør forretning, handel og kommunikation i Norden. Med vores ekspertise og et veludviklet distributionsnet skaber vi forudsætningerne for fremtidens e-handel, distribution, logistik og kommunikation i Norden. I 2023 havde koncernen ca. 24.500 medarbejdere og en omsætning på 39,3 mia. SEK. Moderselskabet er et svensk aktieselskab (publikt bolag) med hovedkontor i Solna, Sverige. Besøg os på www.group.postnord.com