PostNord styrker de nordiske virksomhed for øget koordinering og vækst

Report this content

PostNord-koncenen opdaterer organisationsstrukturen ved at etablere enheden "PostNord International", der kommer til at bestå af PostNords tyske logistikvirksomhed, Direct Link, og Worldwide Connect. Samtidig flyttes de danske og svenske TPL-virksomheder til et nyt enhed, "PostNord Accelerate", der også kommer til at omfatte PostNord Strålfors. Ændringen gennemføres d. 1. april 2023.

Opdateringen af koncernledelsesstrukturen gennemføres for yderligere at styrke samarbejdet i den nordiske virksomhed og udnytte vækstpotentialet i internationale importvolumener og i tredjepartslogistikken.

PostNord International vil blive ledet af Peter Kjær Jensen, som også er viceadministrerende direktør i PostNord Group og adm. Direktør for PostNord Danmark, og kommer til at bestå af Direct Link, den tyske logistikvirksomhed og Worldwide Connect.

PostNord Accelerate kommer til at omfatte PostNord Strålfors og tredjepartslogistikvirksomhederne i Danmark og Sverige. Enheden vil blive ledet af Ylva Ekborn, der samtidig fortsætter som administrerende direktør i PostNord Strålfors.

– Vi ser et stort vækstpotentiale i internationale importvolumener og i vores tredjepartslogistikforretning. Samtidig kan vi se et betydeligt værdipotentiale i PostNord Strålfors. Vi ønsker med øget koordinering og et tydeligere fokus, yderligere at styrke vores nordiske virksomhed og positionere os til at kunne udnytte det potentiale, der er, siger Annemarie Gardshol, administrerende direktør og koncernchef i PostNord.

Den nye koncernledelsesstruktur træder i kraft d. 1. april 2023 og medfører ingen personaleændringer.

Ved yderligere spørgsmål kontakt: 
PostNord pressetelefon Danmark, tlf. +45 7011 1220

 

Vi gør hverdagen lettere. PostNord er førende inden for pakke- og logistiktjenster til, fra og inden for Norden. Vi sikrer postservice til private og virksomhed er i Sverige og Danmark, uanset hvor de bor og arbejder. PostNord forbinder virksomheder, myndigheder og privatpersoner og muliggør forretning, handel og kommunikation i Norden. Med vores ekspertise og et veludviklet distributionsnet skaber vi forudsætningerne for fremtidens e-handel, distribution, logistik og kommunikation i Norden. I 2022 havde koncernen ca. 26.500 medarbejdere og en omsætning på 40,2 mia. SEK. Moderselskabet er et svensk aktieselskab (publikt bolag) med hovedkontor i Solna, Sverige. Besøg os på www.postnord.com

Abonner