Thomas Backteman bliver ny kommunikationsdirektør i PostNord

Report this content
Læse original

Thomas Backteman efterfølger Per Mossberg som PostNords kommunikationsdirektør. Ændringen sker i løbet af efteråret inden Per Mossbergs forestående pensionering.

Thomas Backteman er i dag partner hos kommunikationsbureauet Hallvarsson & Halvarsson, hvor han arbejder med hele kommunikationsområdet med særligt ansvar for Hallvarsson & Halvarssons tilbud på transaktionsområdet. Backteman er civiløkonom fra Stockholms Universitet og har tidligere bl.a. været kommunikationsdirektør i Swedbank og Studsvik.

Thomas Backteman tiltræder i PostNord i efteråret 2017 og vil efter en kortere overdragelsesperiode overtage opgaven som kommunikationsdirektør og samtidig indgå i PostNords koncernledelse, Group Executive Team. Per Mossberg vil som planlagt gå på pension fra PostNord efter årsskiftet.

Kontaktperson: Emma Riblom. PostNord AB (publ) er forpligtet til at offentliggøre disse oplysninger iflg. EU's forordning om markedsmisbrug. Oplysningerne blev offentliggjort af ovennævnte kontaktperson 18. juli 2017 kl. 15.00 (CET).

Ved yderligere spørgsmål kontakt:
PostNord pressetelefon Danmark, tlf. 33 61 60 01

Vi leverer! PostNord er den førende leverandør af kommunikations- og logistikløsninger til, fra og inden for Norden. Vi sikrer postservice til private og virksomheder i Sverige og Danmark. Med vores ekspertise og et veludviklet distributionsnet skaber vi forudsætningerne for fremtidens kommunikation, e-handel, distribution og logistik i Norden. I 2016 havde koncernen ca. 33.000 medarbejdere og en omsætning på ca. 38 mia. SEK. Moderselskabet er et svensk aktieselskab (publikt bolag) med hovedkontor i Solna. Besøg os på www.postnord.com

Abonner