Proact leverer skræddersyet overvågningstjeneste for at forbedre tilgængeligheden hos Københavns Kommunes it-enhed

Report this content

Københavns Kommunes it-serviceleverandør, Koncern IT, har valgt Proact, som er førende udbyder af datacenter og Cloud-tjenester til at varetage overvågningen og alarmtjenester i forbindelse med mere end 100 kritiske komponenter i deres komplekse it-infrastruktur, uden for normal arbejdstid. Denne skræddersyede version af Proacts Premium Support+ skal hjælpe Koncern IT med at reducere svartider i forbindelse med hændelser fra timer til minutter, og sikre understøttelse af it-driften døgnet rundt.

Koncern IT, Københavns Kommunes it-enhed, supporterer 45.000 medarbejdere og 600.000 borgere dagligt. Til at sikre den højest mulige oppetid og effektiv support i tilfælde af hændelser i it-infrastrukturen har Koncern IT valgt Proact til at overvåge miljøet uden for normal arbejdstid. Ved at vælge Proacts Premium Support+ kan Koncern IT være sikre på, at hændelser på tværs af systemer bliver opdaget med det samme og at træffes foranstaltninger for at løse eventuelle problemer. 

I henhold til strenge SLA’er vil Koncern IT modtage advarsler næsten i realtid i tilfælde af hændelser, således at interne it-ressourcer kan handle hurtigt for at udbedre fejlen. Proact har været i stand til at udvikle den skræddersyede løsning til Københavns Kommune og har overholdt de stramme budgetkrav, så organisationen stadig kan drage fordel af hurtigere fejludbedring og har mulighed for at sikre driften 24/7.  

“Selvom Koncern IT allerede havde overvågnings- og supportløsninger på plads, foruden krisestyringsplaner, kan hurtig respons ved nedbrud om natten stadig forbedres. Proacts Premium Support+ er en nem løsning på et ressourcekrævende problem,” siger Ole Væhrens, Salgsdirektør hos Proact i Danmark. 

“Når en alarm aktiveres om natten, kan Proact nu sikre, at vagthavende it-supporter hos Koncern IT bliver underrettet”, fortsætter Ole Væhrens. “En ny eskaleringsprocedure forsikrer, at alarmen altid sendes videre til en person – ikke kun som sms eller e-mail. Dette giver Koncern IT mulighed for at gå i gang med at løse problemet med det samme - og før flere tusinde medarbejdere møder om morgenen”.  

“Hidtil har Proact overvåget mere end 100 kritiske komponenter i vores it-infrastruktur uden for normal arbejdstid. Vores opmærksomhed bliver nu henledt på hver kritisk hændelse, som måtte skabe problemer og forhindre brugere i at udføre deres arbejde i flere timer” siger Kim Lohse, Head of Core Infrastructure hos Koncern IT, Københavns Kommune. 

Den omfattende it-infrastruktur hos Københavns Kommune har forbindelse til 1.700 lokationer via tusindvis af wi-fi-adgangspunkter, switche, servere, lagrings- og sikkerhedskopieringssystemer. Med så omfattende et it-netværk kan det ikke undgås, at der forekommer lejlighedsvise nedbrud, og at komponenter skal udskiftes eller repareres. 

“Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads og vi supporterer 27.000 it-brugere dagligt med alt lige fra tablets til tunge it-udviklingsprogrammer. Proacts Premium Support+ tjeneste giver os både ro i sindet og er et vigtigt strategisk skridt på en lang rejse til løbende forbedring og optimering af vores it-tjenester”, siger Kim Lohse. 

“Som en del af Proact Group med specialister i hele Europa har vi en gennemtestet og -prøvet proces, som er integreret i Premium Support tjenesten, hvilket gør det nemt at få kunderne hurtigt med uden at gå på kompromis med kvalitet eller sikkerhed. Som følge af denne fail-fast tilgang, sammen med kundens it-afdeling, er vi i stand til at implementere løsningen på bare 14 dage. Hurtig implementering og tilbagemelding fra systemerne har skabt nogle flotte resultater”, tilføjer Ole Væhrens. 

“Vores fornemste opgave er at være på forkant med de krav, som vores it-brugere stiller, både i morgen og om 1 år. Derfor har vi aftalt med Proact, at vi vil prøve denne agile implementeringsmetode. Det har betalt sig fra dag ét. De hændelser, der har fundet sted om natten i løbet af den første måned af vores samarbejde med Proact, er alle blevet løst hurtigt og effektivt”, siger Kim Lohse. 

For yderligere information, kontakt venligst:

Jason Clark, CEO and President, Proact, tlf. +44 1246 266300

Peter Javestad, VP/IR, Proact, tlf. +46 733 56 67 22, peter.javestad@proact.eu

Om Proact

Proact er Europas førende, uafhængige datacenter og leverandør af Cloud-tjenester. Ved at levere fleksible, tilgængelige og sikre it-løsninger hjælper vi virksomheder og myndigheder med at reducere risikoen og omkostningerne, samtidig med at vi øger fleksibiliteten, produktiviteten og effektiviteten. Vi har gennemført over 5.000 vellykkede projekter over hele verden, vi har mere end 3.500 kunder og i øjeblikket administrerer vi mere end 100 petabyte informationer i skyen. Vi har mere end 800 medarbejdere i 15 lande i Europa og Nordamerika. Moderselskabet Proact IT Group AB (publ) blev grundlagt i 1994 og har været noteret på fondsbørsen i Stockholm (under symbolet PACT) siden 1999. Hvis du vil vide mere om Proacts aktiviteter, kan du besøge os på www.proact.eu

Om Koncern IT

Koncern IT er en enhed under Københavns Kommunes Økonomiforvaltning, som leverer og administrerer it-infrastrukturen til og i alle forvaltninger i kommunen.  Desuden udvikler Koncern IT nye digitale løsninger til kommunen. Koncern IT har 350 medarbejdere, som leverer it-tjenester til 45.000 medarbejdere i Københavns Kommune og er dermed en af Danmarks største it-arbejdspladser. 

Tags:

Abonner

Dokumenter og links