Økonomiske udfordringer skræmmer ikke iværksætterne
78 % af danske iværksættere ville gøre det igen, på trods af vanskeligheder og det økonomiske klima
Ifølge en ny undersøgelse bestilt af Regus, verdens største udbyder af fleksible arbejdspladser, er der ingen slinger i valsen hvad angår små danske virksomheder og mikrovirksomheders iværksætterånd, selvom de står over for store udfordringer, hvilket er afgørende for den økonomiske vækst. Selvom nogle muligvis er blevet virksomhedsejere pga. arbejdsløshed, angiver hele 78 procent af de danske iværksættere, at hvis de fik chancen, ville de gøre det samme én gang til. På globalt plan er tallet helt oppe på 85 %.
Denne nyeste undersøgelse fra Regus, der omfattede mere end 26.000 virksomhedsledere og -ejere i 90 lande, bekræfter, at smidige og fleksible danske iværksættere anser den økonomiske situation (96 %) som den største forhindring i forhold til at starte en ny virksomhed. Problemer med at opnå kredit (83 %) og bureaukrati (78 %) følger lige efter. Mere end halvdelen af de danske iværksættere angav også manglende støtte fra myndighederne og de store virksomheders dominerende position på markedet som betydelige hæmsko.
I en kommentar til resultaterne siger Kenneth Ohlendorff, Denmark Country Manager "Gudskelov for iværksætternes gåpåmod! Guderne må vide, hvordan økonomiens tilstand ville se ud, hvis de besluttede sig for at spille sikkert spil og skære ned på samme måde som mange af deres større konkurrenter, som må forventes at have langt bedre ressourcer. De udfordringer, de står over for, er ikke nye, men konklusionen er, at de statslige støtteinitiativer har været stort set virkningsløse, uanset regeringens gode intentioner."
Små og mellemstore virksomheder er "vækstmotorer", der udgør op til 99 procent af virksomhederne og 40 til 50 procent af BNP.[1] På globalt plan skabes 50 procent af alle jobs af små og mellemstore virksomheder,[2] men ikke desto mindre tiltrækker de kun en meget lille del af de samlede investeringer i G20-landene.[3]
Kenneth Ohlendorff tilføjer: "Iværksættervirksomheder er nødt til at forblive fleksible for at kunne navigere i rørte vande og få succes. Den manglende støtte fra myndighederne betyder, at virksomhedsejerne i stadig stigende grad vil gå ind for fleksibelt arbejde for at undgå lejeaftaler med lang løbetid og frigøre deres driftskapital så de kan koncentrere sig om skabe vækst for virksomheden.”
"På globalt plan benytter mere end halvdelen af iværksætterne allerede fleksible arbejdspladser det meste af ugen, sammenlignet med 39 procent for dem, der ikke ejer deres virksomheder."
De største udfordringer for iværksættere | Globalt | Danmark |
Manglende adgang til kredit | 76 % | 83 % |
Bureaukrati | 74 % | 78 % |
Manglende støtte fra myndighederne | 61 % | 57 % |
Den aktuelle økonomiske situation | 55 % | 96 % |
Store virksomheders dominerende position på markedet | 48 % | 52 % |
Om Regus:
Regus er verdens største leverandør af fleksible arbejdspladser med et udvalg af produkter og servicer, der strækker sig fra fuldt møblerede kontorer til professionelle mødelokaler, business lounges og verdens største netværk af videokonferencefaciliteter. Regus giver dig mulighed for at arbejde på din egen måde, uanset om det er hjemmefra, mens du er på farten eller på et kontor. Kunder som f.eks. Google, GlaxoSmithKline og Nokia er sammen med hundredtusinder af voksende små og mellemstore virksomheder nogle af dem, der har glæde af at outsource deres behov for kontorer og arbejdspladser til Regus, hvilket giver dem mulighed for at koncentrere sig om deres kerneaktiviteter. Over 1,3 millioner kunder om dagen har glæde af Regus' faciliteter overalt i verden på mere end 1.500 beliggenheder i 600 byer og 99 lande, hvilket giver den enkelte mulighed for at arbejde hvor som helst og når som helst. Regus blev grundlagt i Bruxelles, Belgien, i 1989 og har hovedkontor i Luxembourg. Regus er noteret på London Stock Exchange.
[1] Brown S, Harris K, Toward an Understanding of Consumer Perspectives on Experiences, Journal of Services Marketing, 24, 2012
[2] Kilde: Ernst & Young
[3] Kilde: Ernst & Young