Virksomheder forudsiger jobvækst

Report this content

Regus Business Confidence-indeks over stigning i rekruttering i 2013

Det seneste Regus Business Confidence-indeks viser, at 90 % af de danske virksomheder planlægger at øge eller beholde det samlede antal medarbejdere i 2013.  Undersøgelsen, der er foretaget blandt mere end 26.000 virksomheder i 90 lande, lagde stærkt vægt på rekruttering af mere salgs- og marketingpersonale i Danmark.  Denne positivitet styrer scoren i Business Confidence-indekset, som er steget i Danmark siden oktober 2012.  

Vigtigste resultater:

  • På verdensplan ligger Regus Business Confidence-indekset på 114 point, hvilket er en stigning på 3 point siden oktober 2012.
  • I Danmark ligger indekset på 95 point, hvilket er en stigning på 4 point de seneste seks måneder.
  • 45 % af de danske virksomheder rapporterer om stigende indtægter og 28 % om øget fortjeneste i løbet af de seneste 12 måneder.
  • En fjerdedel af virksomhederne planlægger at øge det samlede antal medarbejdere med mere end 5 %.
  • Hele 63 % tror, at firmaer vil ansætte mere salgs- og marketingpersonale, og 37 % fremhæver driftspersonale.

Kenneth Ohlendorff, Denmark Country Manager fra Regus, den globale udbyder af arbejdspladser, siger “Det interessante er ikke bare, at firmaer har tænkt sig at rekruttere, men at deres plan er at investere i salg og marketing – det viser, at virksomhederne mener, at det er det rigtige tidspunkt til at sælge.

“Disse resultater tyder på, at salgs- og marketingpersonale vil være i høj kurs i de kommende måneder. Virksomheder skal tænke over, hvordan de rekrutterer og fastholder de bedste på området og dermed sikrer, at de fortsat er konkurrencedygtige på deres marked.

“Alle tendenser indikerer, at tilbud om en fleksibel arbejdsplads vil gå fra at være et frynsegode, der er "rart at have", til at være en nødvendig arbejdsbetingelse, der er central i forhold til at sikre og fastholde de bedste medarbejdere i enhver virksomhed. De unge, der kommer ud på arbejdsmarkedet, har en meget anderledes holdning til arbejde, og de vægter fleksibilitet og livskvalitet højere end de mere traditionelle betingelser. Men fleksible arbejdspladser giver også andre fordele og hjælper virksomheder med at skære ned på de faste omkostninger til kontorfaciliteter og øge medarbejderproduktiviteten.[1] "

Komplet liste over resultater

  • På verdensplan planlægger 85 % af alle virksomheder at øge eller beholde det samlede antal medarbejdere i 2013, og blandt disse forventer en ud af fire en stigning på mere end 5 %.
  • Hele 57 % har planer om at styrke salgs- og marketingafdelingerne.   Der forventes en kraftig stigning inden for driftsansættelser (40 %) for at kunne yde service i forbindelse med nysalg.
  • Der er størst sandsynlighed for, at små virksomheder – som traditionelt set er drivkraften ved økonomisk opsving – ansætter et markant antal nye medarbejdere (28 %)
  • Indekset er steget med 3 point siden oktober 2012
  • Firmaer, der handler i udlandet, klarer sig stadig bedre end firmaer, der ikke handler i udlandet

Hvis du ønsker flere oplysninger, kan du se se hele rapporten på:


[1] Flexibility drives productivity, Regus, februar 2012

Dokumenter og links