SAS ØGER ANTALLET AF AFGANGE TIL SHANGHAI
SAS tilføjer endnu en afgang til Shanghai, hvilket bringer det ugentlige antal afgange fra København op på to.
Fra den 16. december tilbyder SAS hyppigere afgange mellem Københavns Lufthavn og Shanghai Pudong International Airport. Den anden ugentlige afgang flyves første gang den 16. december og genoptages den 6. januar 2023. Herefter vil SAS flyve fra København til Shanghai hver tirsdag og fredag og fra Shanghai til København hver torsdag og søndag i hele vintersæsonen.
Afgangene er tilpasset med sene aftenafgange fra København og tidlige ankomster tilbage til København for at sikre den bedste forbindelse til SAS-netværket for både passagerer og luftfragt.
SAS flyver Shanghai-ruten med Airbus A350. Udover at tilbyde passagererne en unik rejseoplevelse, har dette fly et væsentligt lavere brændstofforbrug og op til 30 procent lavere CO2-udledning end tidligere sammenlignelige fly.
Book din næste flyrejse på sas.dk.
For yderligere information kontakt venligst SAS’ presseafdeling på +45 32 32 31 35.
SAS, Skandinaviens førende flyselskab med knudepunkter i København, Oslo og Stockholm, flyver til destinationer i Europa, USA og Asien. Inspireret af vores skandinaviske arv og værdier baseret på bæredygtighed, stræber vi i SAS efter at være førende inden for bæredygtig luftfart globalt. Vi vil reducere vores samlede CO2-udledning med 25 procent inden 2025 ved at anvende mere bæredygtigt flybrændstof samt vores moderne flåde med brændstofeffektive fly. Ud over flyvninger tilbyder SAS ground handling services, teknisk vedligeholdelse og luftfragt. SAS er en af grundlæggerne af Star Alliance™ og tilbyder sammen med vores partnere et stort antal destinationer over hele verden.