Scandic – Verdens bedste hotelkæde i tilgængelighed
Onsdag 4. november blev vinderen af ansvarsfuld turisme i verden kåret på World Travel Market i London. Scandic gik helt til tops i kategorien ”bedste overnatningssted for gæster med nedsat funktionsevne”
Kategorien ”Best accommodation for disability access” går til et hotel eller anden indkvarterings mulighed, som arbejder aktivt med tilgængelighedsspørgsmål og derfor hilser alle rejsende velkommen,uanset fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, og som er et godt eksempel for resten af branchen. Scandics succesfulde arbejde med tilgængelighed har igen tiltrukket global opmærksomhed.
- Scandic vinder prisen for sit omfattende arbejde med at integrere tilgængelighed i alle dele af sin virksomhed. De inkluderer en bred vifte af faciliteter tilpasset gæster med funktionsnedsættelser. Vi i juryen er specielt imponerede af, hvordan Scandic har taget lederskab i branchen, og blandt andet udviklet interaktiv online undervisning, og gjort det frit tilgængeligt for alle via deres website, siger Harold Goodwin, juryens formand for World Responsible Tourism Awards.
World Travel Market, som arrangeres i London hvert år på World Responsible Tourism Day, er verdens største rejse- og turismebegivenhed. Magnus Berglund, Scandics handicap-ambassadør, var tilstede i London og tog imod prisen.
- Jeg er utrolig stolt over, at Scandic vinder denne pris. Det er et tydeligt bevis på, at vores målrettede arbejde med tilgængelighed, for at sikre samme høje serviceniveau for gæster med eller uden handicap, gør en forskel og bliver anerkendt i hele verden, siger Magnus Berglund
Scandics tilgængelighedsarbejde
Hos Scandic skal alle gæster tilbydes samme høje standard, uafhængigt af funktionsevne. I samarbejde med organisationer for personer med funktionsnedsættelse, hotelgæster og medarbejdere, har Scandic udviklet en checkliste med 110 punkterScandics tilgængelighedsstandard. Denne standard dækker alt hvad Scandic tilbyder og er en integreret del af Scandics produkt og serviceleverance. Scandic har yderligere implementeret smarte løsninger for at gøre hotelværelserne endnu mere tilgængelige. I 2013 lancerede Scandic, som den første hotelkæde i verden, online-undervisningom tilgængelighed og funktionsnedsættelse. Mere information findes på sidentilgængelighed for alle.
Læs mere på:World Responsible Tourism Awards
For yderligere information kontakt gerne:
Jens Mathiesen, adm. direktør Scandic Danmark, tlf.: 3348 0455
Magnus Berglund, handicap-ambassadør Scandic, tlf.: +46 70-973 35 077