Scandic er fortsat bedste hotelkæde inden for bæredygtig udvikling
Scandic er for tredje år i træk tildelt at være den mest bæredygtige hotelkæde af de 18.000 forbrugere, der deltog i Sustainable Brands*, den årlige undersøgelse der rangerer, hvordan virksomheder arbejder med deres miljømæssige og sociale ansvar. Scandic Danmark er blevet placeret på en første plads indenfor hotel- og rejsebranchen. Totalt indenfor samtlige brancher lander Scandic Danmark på plads nr. 7 ud af 77 brands og samlet for hele koncernen på plads nr. 16 ud af 228.
Tildelingen betyder, at danske forbrugere anser, at Scandic er den hotelkæde, som er bedst i Danmark med at tage miljø- og socialt ansvar. Scandic har formået at nå et bredt publikum med sine budskaber, og de forbrugere, der har modtaget disse, har i stor udstrækning bedømt det som positivt.
- Sidste år gennemførte vi en række tiltag for at tilpasse vores hoteller endnu mere miljøet og social ansvarlighed. Det er derfor ekstra interessant at se, at det betaler sig, når danske forbrugere erfarer, at vi arbejder med de spørgsmål. Vi har f.eks. gennemført indkøb af tv-apparater, som resulterede i at flere miljømærkede tv-modeller nu findes på det generelle marked. At det vi gør når ud så bredt føles inspirerende, siger Inger Mattsson, Sustainability ansvarlig hos Scandic.
Scandic begyndte allerede i 1993 at udvikle, hvad der i dag er branchens førende bæredygtighedsprogram, hvilket betyder, at sunde miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter gennemsyre beslutninger i den daglige drift.
- Scandic tilhører fortsat de førende virksomheder i undersøgelsen og er bedst blandt hoteller i Danmark. Selv i de øvrige nordiske lande ser vi, at Scandic opfattes som en af de mest bæredygtige virksomheder, siger Erik Hedén, Sustainable Brand Index.
Om undersøgelsen*
Sustainable Brand er en undersøgelse, som finder sted hvert år, hvor forbrugerne kan vurdere, hvilke der er de mest bæredygtige brands på det svenske marked. Udgangspunktet for undersøgelsen er FN’s Global Compact retningsliner, som angiver, hvordan virksomheder skal arbejde med miljømæssig ansvarlighed, menneskerettigheder, bedre arbejdsvilkår og anti-korruption.
I år har 18.000 forbrugere besvaret spørgsmål om, hvordan de opfatter og bedømmer arbejdet med miljø- og social ansvarlighed.
Undersøgelsen blev gennemført online i december 2012 og januar 2013.
Målet med undersøgelsen er at vise betydningen af at arbejde mere erhvervsorienteret med bæredygtighed og kommunikation af dette.
Resultater & billeder/logoer
Download placeringer og billeder/logoer på: www.sustainablebrandindex.se
For mere information om Scandics bæredygtighedsarbejde:
www.scandichotels.com/betterworld
For yderligere information:
Jens Mathiesen, Adm. direktør, Scandic Danmark, tel: 3348 0450
Inger Mattsson, Sustainable Manager, Scandic, tel: +46 70-973 50 19
Erik Hedén, Sustainable Brand Index, tel: +46 708-65 13 97
Tags: