Scandic er nu Danmarks mest klimavenlige hotelkæde

Report this content

Landets mest klimavenlige hoteller er netop kåret til årets Climate Award, hvor Scandic modtog fem af de i alt syv regionspriser og dermed positionerer sig som Danmark mest klimavenlige hotelkæde. Klimascore.com og Dansk Erhverv står bag Climate Award-uddelingen, der hylder de hoteller, der har den laveste dokumenterede CO2-udledning per hotelgæst.

Da priserne til årets Climate Award skulle uddeles, modtog Scandic hele fem ud af syv regionspriser, der nu betyder at både Scandic Kødbyen, Scandic Roskilde Park, Scandic Aalborg City, Scandic Regina (Herning) og Scandic Jacob Gade (Vejle) er de mest klimavenlige hoteller i hver deres region. Scandic har arbejdet med bæredygtighed siden 1993, og modtagelsen af de mange priser er en vigtig anerkendelse af det målrettede arbejde. Det fortæller adm. direktør i Scandic Danmark, Søren Faerber:

-  Vi er virkelig stolte af de mange priser, vi har fået i dag. De fem regionspriser slår fast, at vi er Danmarks mest klimavenlige hotelkæde, og at vi går forrest på tværs af Danmark, når det kommer til klimavenlig hoteldrift. I et land hvis hovedstad er kåret til den mest bæredygtige i verden, er det en stor anerkendelse at være blandt de allerbedste. Vi ved, hvor vigtigt det er for vores gæster at kunne vælge klimavenlige overnatninger og møder, og vores stærke nye position er med til at signalere, at det kan de få hos os.

Selvom man i Scandic er stolte over modtagelsen af de mange priser og at man nu kan kalde sig Danmarks mest klimavenlige hotelkæde, så betyder det ikke at bæredygtighed kommer til at fylde mindre på agendaen:

-  Som Danmarks eneste Svanemærkede hotelkæde skal vi leve op til en række ambitiøse krav i vores hoteldrift, og vi arbejder også konstant på at udvikle os og igangsætte nye initiativer, der kan gøre os endnu mere bæredygtige. Vi har grøn energi i kontakterne, vores rengøring efter behov-initiativ nedsætter vandforbruget og vi har et konstant fokus på madspild - men vi kan blive endnu bedre. Som Danmarks største hotelkæde har vi et ansvar for at gå forrest mod en mere klimavenlig hoteldrift, og de mange priser til årets Climate Award bekræfter mig i, at vi er på rette vej”, fortæller Klaus Johansen, kommerciel direktør i Scandic Danmark.

Climate Award gives til de hoteller eller konferencecentre, der har den laveste dokumenterede CO2-udledning per hotelgæst baseret på hotellernes egne data. De indsamlede data omregnes af Klimascore.com, der benytter en tilgang, de har udviklet med input fra Concito og DTU. Resultaterne er derefter blevet gennemgået af en jury bestående af klimaforskere og branchefolk.

Hos Dansk Erhverv vækker det stor glæde, at hoteller og konferencecentre fra det meste af landet har meldt sig til at dyste på deres klimatiltag:

- Danmark har en styrkeposition inden for bæredygtige overnatninger og events. Det forspring skal vi udnytte, og med Climate Award hylder vi Danmarks mest klimavenlige hoteller og konferencecentre i alle dele af landet. Vi ved, at netop klima og CO2-besparelser fylder, når især virksomheder rejser og afholder møder og konferencer, og vi forventer klart, at ferieturister i stigende grad vil orientere sig efter bæredygtige valg. Det kan dog være svært at gennemskue mulighederne på markedet, og der viser Klimascore vejen. Man kan f.eks. se, at man mange steder udleder mindre CO2 ved at overnatte på hotel end ved at blive hjemme.” Det fortæller Lars Ramme Nielsen, der er markedschef for Turisme, Oplevelse og Kultur i Dansk Erhverv.

Climate Award 2022 vinderliste for regionerne:

  • København: Scandic Kødbyen
  • Sjælland og øer: Scandic Roskilde Park
  • Trekantområdet: Scandic Jacob Gade
  • Nordjylland: Scandic Aalborg City
  • Midt- og Sønderjylland: Scandic Regina
  • Aarhus: Comwell Aarhus
  • Fyn og øer: Comwell Middelfart

Fakta om Climate Award

  • Gives til de hoteller eller konferencecentre, der har den laveste dokumenterede CO2-udledning per hotelgæst.
  • Klimascore bygger på fakta om de otte områder, som er forbundet med at opholde sig på et hotel, nemlig transport, energi, mad, drikkevarer, affald, vand, hotelindkøb og service.
  • Læs mere om Climate Award


Om Klimascore.com
klimascore.com er klimaspecialister, som har udviklet Klimascore, som er branchens nye standard parameter, der hjælper rejsende og virksomhedsindkøbere med at vælge klimavenligt hotel og konferencested baseret på CO2-fakta. Dertil har klimascore.com udviklet klimaværktøjer, der hjælper hoteller med dokumentation og rådgivning i at prioritere klimaindsatsen og omsætte tiltagene til øget salg og omkostningsbesparelser. Se hotellernes klimascore. klimascore.com drives af danskejede Conscious Convenience ApS, som har kontor i Storkøbenhavn.

Om Dansk Erhverv
Dansk Erhverv repræsenterer som arbejdsgiver- og erhvervsorganisation hele værdikæden inden for turisme, kultur og oplevelser med ca. 1.100 virksomheder inden for oplevelsesøkonomien bredt og 100 brancheforeninger. Dansk Erhverv har de mest markante virksomheder inden for hotelområdet og repræsenterer mere end 2/3 af hotelkapaciteten i Danmark, herunder langt hovedparten af kapaciteten i de største byer. Blandt medlemmerne findes bl.a. Scandic Hotels, Comwell Hotels, Munkebjerg og Arp-Hansen Group.

Spørgsmål?
Kontakt Communication Manager Anna Kirstine Mouritzen
Email: annakirstine.mouritzen@scandichotels.com
Tlf. + 45 25444243

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia