Scandic i Norge modtager Debios bronzeudmærkelse for deres satsning på økologisk morgenmad
Bronze tildeles virksomheder med mindst 15 økologiske produkter i sit udvalg. I dag tilbydes der 23 økologiske produkter på Scandics morgenbord, noget som gør Scandic til kæden med flest godkendte økologiske morgenmadsprodukter i Norge.
Giver ekstra tyngde og muligheder
Debios bronzeudmærkelse giver en ekstra tyngde til spisesteder som bevidst satser på økologiske råvarer. Debios’ grønne Ø-mærke kan kun bruges i tilknytning til den enkelte økologiske ret eller ingrediens, mens serveringsmærkerne kan kommunikeres ved døren, på menuen, på websites og bruges ved generel markedsføring af spisesteder. Serveringsmærkerne skal gøre det lettere for forbrugeren at vælge spisesteder med økologisk mad.
- Vi ønsker Scandic tillykke med Debios serveringsmærke i bronze. Der er stigende interesse for økologisk mad, som har langt færre tilsætningsstoffer end anden mad og som produceres uden sprøjtemidler og kunstgødning. Når Scandic tilbyder 23 økologiske produkter til sine mange gæster, er dette i tråd med hvad flere og flere forbrugere efterspørger. Samtidig tager Scandic ansvar og bidrager til at øge produktionen af økologiske produkter. Derfor er dette en win-win situation for både Scandic, deres gæster og økologiske producenter, siger kommunikations-ansvarlig i Debio, Trym Helbostad.
I Danmark mærkes også den øgede interesse efter økologi
- I Danmark mærker vi også den øgede interesse og efterspørgsel efter økologi. Hvert år serverer vi morgenmad for over 1 million gæster og tilbyder over 100 forskellige produkter på vores morgenmadsbuffet, hvoraf 25 produkter er økologiske. For os har det en meget høj prioritet at vores gæster får en god start på dagen og at de har mulighed for at sammensætte en ren økologisk morgenmad, siger Søren Faerber, Director F&B, Scandic Danmark.
Om Debios mærkeordning
Debio kontrollerer og godkender økologiske produktioner i Norge og er garanten for at varer mærket med Debios er produceret på en økologisk måde. Debio har en mærkeordning med guld-, sølv- og bronzemærke efter hvor høje andele af økologisk mad som benyttes i storkøkkenet.
- Guld: Mindst 90 procent af indkøbssummen til mad består af godkendte økologiske produkter.
- Sølv: Mindst 50 procent af indkøbssummen til mad består af godkendte økologiske produkter.
- Bronze: Mindst 15 procent af indkøbssummen til mad består af godkendte økologiske produkter. Alternativt kan 15 forskellige økologiske produkter bruges til enhver tid.
Mere information om Debios mærkeordning finder du her: http://www.debio.no/bedrifter/oekologi-i-storkjoekken
For yderligere information kontakt:
Søren Faerber, Director of Food & Beverage, Scandic Danmark Tlf. 3348 0450
Trym Helbostad, kommunikasjonsansvarlig, Debio Tlf. +47 906 33 543 eller e-mail: trym@debio.no
Tags: