Scandic vinder prisen for ”Bedste hotel i København"

Report this content

Da Danish Travel Awards 2024 onsdag aften blev afholdt i Cirkusbygningen i København, var det Scandic CPH Strandpark, der løb med prisen for ”Bedste hotel i København”.

Hele rejsebranchen var samlet i Cirkusbygningen i København onsdag aften, da priser i hele 24 kategorier skulle uddeles på tværs af hotelkæder, luftfartsselskaber og attraktioner. I alt 25 hoteller var nomineret i kategorien ”Bedste hotel i København”, men det blev Scandic CPH Strandpark, der vandt og dermed hoteldirektør Mogens Jørgensen, der kunne modtage prisen på scenen til det store brancheevent i Cirkusbygningen:

- Vi er utrolig glade for den anerkendelse, der følger med prisen, og det er fantastisk at se at alt det arbejde, vi lægger i hotellet, bliver bemærket. Prisen er samtidig et kæmpe klap på skuldrene til vores medarbejdere, der hver eneste dag arbejder på at skabe en fænomenal oplevelse for vores gæster, siger Mogens Jørgensen, der er hoteldirektør på Scandic CPH Strandpark.

- De seneste år har vi udvidet vores portefølje med hoteller, der i endnu højere grad imødekommer leisure-gæsternes ønsker til flere oplevelser i forbindelse med hotelopholdet. Scandic CPH Strandpark er med både wellness og fine dining et eksempel på dette, og det er positivt at se at hotellet vækker begejstring og nu anerkendes med prisen som ”Bedste hotel i København”, fortæller Commercial Director Klaus Johansen.

Scandic CPH Strandpark åbnede i 2021 og byder - foruden 357 lyse værelser - på en stor konferenceafdeling, en restaurant og wellnessafdeling, samt en skybar, der er i weekenderne også byder på fine dining med udsigt over Øresund.
 

Om Danish Travel Awards

Travel Awards arrangeres af Travelmedia Nordic i samarbejde med branchemedierne Check-in.dk, Standby.dk og Turisme24.dk.Til awardshowet udledes priser i en række kategorier på baggrund af en analyse foretaget af analyse- og rådgivningsvirksomheden EPINION. Forud for prisoverrækkelsen har 3000 medlemmer af EPINIONS panel bedømt kandidaterne ud fra deres egne oplevelser i de seneste 24 måneder.

For mere information, kontakt venligst:
Anna Mouritzen, Communication & Content Manager, Scandic Hotels Denmark
Email: 
annakirstine.mouritzen@scandichotels.com
Tlf.: +45 25444243

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links

Hurtige fakta

Da Danish Travel Awards 2024 onsdag aften blev afholdt i Cirkusbygningen i København, var det Scandic CPH Strandpark, der løb med prisen for ”Bedste hotel i København”.
Tweet dette

Citater

Vi er utrolig glade for den anerkendelse, der følger med prisen, og det er fantastisk at se at alt det arbejde, vi lægger i hotellet, bliver bemærket. Prisen er samtidig en kæmpe klap på skuldrene til vores medarbejdere, der hver eneste dag arbejder på at skabe en fænomenal oplevelse for vores gæster.
Mogens Jørgensen, hoteldirektør på Scandic CPH Strandpark
De seneste år har vi udvidet vores portefølje med hoteller, der i endnu højere grad imødekommer leisure-gæsternes ønsker til flere oplevelser i forbindelse med hotelopholdet. Scandic CPH Strandpark er med både wellness og fine dining et eksempel på dette, og det er positivt at se at hotellet vækker begejstring og nu anerkendes med prisen som ”Bedste hotel i København”
Klaus Johansen, Commercial Director