SimCorps Årsrapport 2011

Report this content

SimCorps bestyrelse har i dag behandlet og godkendt koncernens årsrapport for 2011. Af årsrapporten fremgår blandt andet, at selskabet øgede nettoomsætningen med 5 % til EUR 195 mio. (DKK 1,45 mia.) og opnåede et resultat af primær drift EBIT på EUR 46,3 mio. (DKK 345 mio.). Overskudsgraden blev 23,8 %. SimCorps kontraktligt sikrede omsætning er ved indgangen til 2012 EUR 134 mio., hvilket er EUR 9 mio. højere end ved indgangen til 2011. Bestyrelsen vil på selskabets generalforsamling foreslå, at der udbetales et udbytte på EUR 17,6 mio., svarende til DKK 30,00 pr. aktie á DKK 10. Såfremt der ikke opstår konkrete behov for likviditet, forventer SimCorp derudover at fortsætte aktietilbagekøb i 2012, hvor det er intentionen at tilbagekøbe for EUR 15 mio. i de næste 6 måneder.

Årsrapporten er i sin helhed indsendt til NASDAQ OMX Copenhagen A/S i elektronisk form og er endvidere tilgængelig på SimCorps website www.simcorp.com, sammen med udvalgte opgørelser for fjerde kvartal 2011.

Investormøde

SimCorps direktion vil præsentere årsrapporten på et investormøde torsdag den 1. marts 2012, kl. 9:00 på selskabets adresse, Weidekampsgade 16, 2300 København S. Mødet er åbent for alle, og der er endvidere mulighed for at deltage i mødet via følgende webcast, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål online via e-mail: http://storm.zoomvisionmamato.com/player/simcorp/objects/tapg6qwr/.

Præsentationen vil efterfølgende kunne ses på SimCorps website www.simcorp.com.

- - -

Henvendelse vedrørende denne meddelelse kan rettes til:
Peter L. Ravn, Administrerede direktør, SimCorp A/S (+45 3544 8800, +45 4076 1841) eller
Thomas Johansen, Økonomidirektør, SimCorp A/S (+45 3544 8800, +45 2811 3828).

SimCorp A/S

Abonner

Dokumenter og links