Solid fremgang de første ni måneder
Resumé
Udviklingen i årets første ni måneder har været meget tilfredsstillende.
Nettoomsætningen for årets første ni måneder steg med 33 % til EUR 107,9 mio.
(eksklusiv påvirkning fra den frasolgte IT2-forretning). Resultatet af primær
drift, EBIT, blev for de første ni måneder på EUR 23,3 mio., svarende til en
forbedring på EUR 7,2 mio. For 2007 fastholdes forventningerne om en
nettoomsætning i intervallet EUR 150 - 160 mio., og en overskudsgrad på omkring
24 %.
- - -
SimCorps bestyrelse har i dag behandlet og godkendt koncernens delårsrapport
for de første ni måneder af 2007. Af kvartalsrapporten fremgår blandt andet:
• Nettoomsætningen for årets første ni måneder blev på EUR 107,9 mio., en
stigning på 33 % i forhold til samme periode sidste år. Kvartalets
nettoomsætning steg med 21 % i forhold til samme periode sidste år og blev på
EUR 34,5 mio. Side 5
• Den samlede ordreindgang for årets første ni måneder blev på EUR 35,5 mio.,
hvilket er en nedgang på 6 % sammenlignet med samme periode 2006.
Ordrebeholdningen er i kvartalet steget med EUR 3,8 mio. og var ved indgangen
til fjerde kvartal EUR 24,7 mio. Indtægtsføring af licenser og tillægslicenser
udgjorde EUR 34,7 mio. for de første ni måneder, svarende til en stigning på 35
% sammenholdt med 2006. Side 5
• Aktivitetsniveauet for salg og levering af konsulentydelser fortsætter på et
højt niveau. Konsulentindtægterne for årets første ni måneder blev på EUR 37,8
mio., en stigning på 40 % i forhold til samme periode sidste år.
Vedligeholdelsesindtægterne udviser en stigning på
26 % i forhold til de første ni måneder af 2006. Side 5
• Resultatet af primær drift, EBIT, for årets første ni måneder udviste et
overskud på EUR 23,3 mio., hvilket er EUR 7,2 mio. eller 45 % bedre end for
samme periode sidste år. Side 6
• For 2007 fastholdes forventningerne om en nettoomsætning i intervallet EUR
150 - 160 mio. og en overskudsgrad på omkring 24 %. Ved indgangen til fjerde
kvartal var EUR 137,5 mio. af 2007-omsætningen kontraktligt sikret, hvilket er
EUR 24,2 mio. mere end på samme tidspunkt sidste år. Koncernens pipeline af
potentielle licenskontrakter udvikler sig fortsat til-fredsstillende. Side 7
Investormøde
SimCorps direktion vil præsentere denne kvartalsrapport på et investormøde
onsdag, den 14. november 2007, kl. 9:00 på OMX Den Nordiske Børs København
(tidligere Københavns Fondsbørs), Nikolaj Plads 6, 1067 København K. Der er
endvidere mulighed for at deltage elektronisk i mødet via webcast (link:
http://webcast.zoomvision.se/denmark/clients/simcorp/071114/). Mødet er åbent
for alle.
SimCorps CEO, Peter L. Ravn på +45 4076 1841 og SimCorps Senior Vice President,
Thomas Bry på +45 2092 7454 vil 15 minutter efter mødets afslutning være til
rådighed for at svare på spørgs-mål.
Præsentationen vil efterfølgende kunne ses på SimCorps hjemmeside
www.simcorp.com.