Teknos overtager hollandske Drywood Coatings
Teknos Group Oy pressemeddelelse 16. september 2016 13:30
Teknos har indgået en aftale om at overtage hollandske Drywood Coatings BV. Aftalen blev underskrevet den 15. september 2016, og den endelige overtagelse forventes at ske ved udgangen af september.
Drywood er en hollandsk, privatejet virksomhed, der udvikler, producerer og sælger vandbaserede overfladebehandlingsprodukter til træ. Drywood’s produktionsenhed er beliggende i Enschede, Holland - tæt på den tyske/hollandske grænse. Drywood har en førende markedsposition i Holland inden for industriel overfladebehandling af træ. Virksomheden har i de senere år også etableret en stærk position inden for industriel overfladebehandling af træ i Storbritannien og på markedet for detail- og bygningsmaling i Norge. Nettoomsætningen i 2015 var ca. 9 mio. EUR, og Drywood beskæftiger 33 medarbejdere.
Købet af Drywood er en vigtig brik i Teknos’ vækststrategi. Købet giver adgang til et nyt geografisk markedsområde for Teknos og vil yderligere styrke Teknos’ position som en af de førende leverandører af industriel overfladebehandling af træ.
"Teknos vision er at være den førende leverandør af teknisk avancerede overfladebehandlings- løsninger i et tæt samarbejde med vores kunder. Gennem opkøbet af Drywood får Teknos adgang til overfladebehandlingsmarkedet i Holland, et omfattende forhandlernet i Norge og et produkt-sortiment, der supplerer vores nuværende sortiment”, siger Paula Salastie, CEO for Teknos Group.
Parterne har aftalt, at værdien af transaktionen ikke bliver offentliggjort.
Yderligere information:
Paula Salastie
CEO
Teknos Group Oy
Tel. +358 46 851 2625
paula.salastie@teknos.fi
Kim Smith
Senior Vice President, Industrial Wood Segment
Tel. +45 40891519
KIS@teknos.dk
Teknos er en af de førende europæiske leverandører af industriel overfladebehandling og har desuden en stærk position inden for detail- og bygningsmaling. Teknos har egne produktionsanlæg i syv forskellige lande: Finland, Sverige, Danmark, Tyskland, Polen, Rusland og Kina. Derudover har Teknos salgsselskaber i 18 lande og eksporterer til mere end 20 lande via et veletableret forhandlernetværk. Teknos blev grundlagt i 1948 og er en af Finlands største familieejede virksomheder. Omsætning var i 2015 på 291 mio. EUR, og Teknos beskæftiger cirka 1300 medarbejdere. Yderligere information kan fås på www.teknos.com.