Teleperformance udnævner en Chief Transformation Officer for Norden
STOCKHOLM, d. 18. august 2021 - Teleperformance, en førende global koncern inden for digitalt integrerede forretningsservices, informerer hermed om udnævnelsen af Robert Hagström som Chief Transformation Officer for Norden.
Udnævnelsen er en del af et strategisk arbejde for at yderligere styrke Teleperformance inden for digital forretningstransformation i Sverige, Norge, Finland og Danmark.
Robert har tidligere arbejdet i lederstillinger i selskaber som Bankgirot, Swedbank og senest i PA Consulting Group. Han har mere end 20 års erfaring inden for områder som strategi- og løsningsudvikling, forandringsledelse, organisationseffektivitet, programledelse og driftsforbedring inden for brancher som telekom, bank, forsikring, bilindustri, life science, transport og den offentlige sektor. Robert har en Master of Science i Mechanics and Finance fra Luleå Universitetet og er certificeret med Lean Six Sigma Black Belt.
"Vi er glade for at byde Robert velkommen til den nordiske ledelsesgruppe", sagde Erika Rönnquist Hoh, administrerende direktør i Teleperformance Nordic. “Teleperformance arbejder inden for et stadig mere digitalt økosystem, der er under vedvarende forandring. Sammen med Robert og hans team vil vi fortsætte med at levere transformationsinitiativer, der hjælper vores kunder med at frigøre værdier i et forretningsmiljø i kontinuerlig forandring, og udnytte alle vores evner till transformation til at löfte kunde- og medarbejderoplevelser till näste niveau. Dette er afgørende i Teleperformances næste fase af vækst og for at yderligere styrke vores position som markedsleder”
"Jeg er meget spændt på og stolt over at være med i Teleperformance Nordic-teamet på deres rejse mod et fuldt integreret digitalt serviceselskab," udtalte Robert Hagström. "Teleperformance er en klar global leder med en fantastisk historie og betydelige succeser. Jeg er stolt over at være en del af Nordic Transformation-teamet, der består af meget erfarne og teknisk dygtige eksperter. Jeg ser frem til at samarbejde nært med mit team og med vores ledelsesgrupper og til at støtte vores kunder i deres digitale transformation med at identificere nye muligheder for at genopfinde virksomheden, forbedre kunderejsen, opnå effektivitet og skabe værdi."
Ramona JansonMarketing & Communications+46 (0) 8-610 22 00ramona.janson@teleperformance.comOm Teleperformance Group
Teleperformance (TEP – ISIN: FR0000051807 – Reuters: TEPRF.PA - Bloomberg: TEP FP) er en førende global virksomhed inden for digitalt integrerede erhvervstjenester og en strategisk samarbejdspartner til verdens største virksomheder inden for mange forskellige brancher. Virksomheden tilbyder en One Office-supportløsning, som kombinerer tre store og vigtige områder: administration af kundeoplevelser, administrativ støtte til salgsfunktionen og service i forbindelse med forretningsprocesser. Disse end-to-end digitale løsninger garanterer en fremgangsrig kundeinteraktion og optimerede forretningsprocesser, der er forankrede i en unik og vidtfavnende high tech, high touch-metode. Hvert år supporterer koncernens 331.000 medarbejdere i 80 lande milliarder af kunder på over 265 sprog og 170 markeder. De har alle sammen det samme mål: at yde førsteklasses service som en del af “Nemmere, Hurtigere, Sikrere”-processen. Dette arbejde understøttes af brugen af pålidelige, fleksible, intelligente tekniske løsninger og overholdelse af branchens største sikkerheds- og kvalitetsstandarder, der er baseret på virksomhedernes sociale ansvar. I 2019 havde Teleperformance en konsolideret omsætning på € 5.355 mio. og et nettooverskud på € 400 mio.
Teleperformance-aktier handles på Euronext Paris, børssektion A, og er omfattet af levering mod betaling. De indgår i følgende indeks: CAC 40, CAC Support Services, STOXX 600, S&P Europe 350 og MSCI Global Standard. Inden for området for virksomhedernes sociale ansvar har Teleperformance-aktier indgået i Euronext Vigeo Eurozone 120-indekset siden 2015, FTSE4 Good-indekset siden 2018 samt i indekset Ethibel Sustainability Excellence Europe (bekræftet i 2019).
Yderligere information: www.teleperformance.com Følg os på Twitter: @teleperformance