Generalforsamling i Vestas Wind Systems A/S den 26. marts 2009

Report this content
Der er dags dato afholdt ordinær generalforsamling i Vestas Wind Systems A/S.   

Det meddeles hermed, at punkterne 1-3 på dagsordenen blev behandlet og godkendt 
i overensstemmelse med det fremlagte. Der udbetales ikke udbytte for 2008.      

Håkan Eriksson og Ola Rollén blev indvalgt som nye bestyrelses­medlemmer. Håkan 
Eriksson er ansat som Senior Vice President, Chief Technology Officer og chef   
for koncernfunktionen Technology & Portfolio Manager for Telefonaktiebolaget LM 
Ericsson i Sverige. Han bestrider endvidere følgende ledelseshverv - medlem af  
bestyrelsen i Anoto Group AB (Sverige) og Linköping universitet (Sverige). Ola  
Rollén er ansat som koncernchef for Hexagon AB i Sverige. De øvrige opstillede  
generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt, jf. dagsordenens   
punkt 4.                                                                        

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab og KPMG           
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets revisorer,
jf. punkt 5.                                                                    
                                                                                
Forslaget om godkendelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning 
af direktionen i Vestas Wind Systems A/S blev behandlet og godkendt, jf. punkt  
6. Selskabets vedtægter ændres herefter således, at følgende paragraf tilføjes: 

§ 13 Retningslinjer for incitamentsaflønning                                    
Selskabet har vedtaget retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen,  
jf. aktieselskabslovens § 69b. Retningslinjerne, der er godkendt af             
generalforsamlingen, er tilgængelige på selskabets hjemmeside.                  

Endvidere blev bestyrelsen bemyndiget til at lade selskabet erhverve egne aktier
inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10 pct. af selskabets aktiekapital 
i tiden indtil næste ordinære general-forsamling.                               

Efter generalforsamlingen blev der afholdt konstituerende bestyrelsesmøde, hvor 
Bent Erik Carlsen blev genvalgt som formand, og Torsten Erik Rasmussen blev     
genvalgt som næstformand i bestyrelsen.                                         

Eventuelle spørgsmål kan rettes til direktionen hos Vestas Wind Systems A/S,    
tlf. 9730 0000.                                                                 

Med venlig hilsen                                                               
Vestas Wind Systems A/S                                                         


Bent Erik Carlsen                                                               
Bestyrelsesformand

Abonner

Dokumenter og links