Vestas får 96 MW-ordre til Polen

Report this content
Vestas har modtaget en ordre på levering af 48 V90-2.0 MW-vindmøller til flere  
forskellige steder i Polen. Ordren er modtaget fra det tyske selskab Prokon.    
Kontrakten omfatter levering, installation og idriftsættelse af vindmøllerne    
samt en VestasOnline® Business SCADA-løsning.                                   
Levering af møllerne vil finde sted i løbet af 2010 til 2012.                   

“Vi har i mange år haft et succesrigt samarbejde med Vestas på det tyske marked,
så for os er det kun naturligt også at vælge Vestas som partner til vores første
projekter i Polen,” udtaler Carsten Rodbertus, adm. direktør for Prokon.        

Prokon har mere end 15 års erfaring som developer, investor og ejer af          
vindkraftprojekter. Prokon har på nuværende tidspunkt installeret i alt 234     
vindmøller fordelt på 32 vindmølleparker i Tyskland. Udover vindenergi er Prokon
ligeledes aktiv inden for biobrændsel og investeringer i vedvarende energi.     

“Denne nye kontrakt med Prokon er en meget vigtig ordre for os, og vi glæder os 
over, at Prokon har besluttet at gennemføre deres første projekter i Polen      
sammen med Vestas,” siger Klaus Steen Mortensen, President for Vestas Northern  
Europe.                                                                         

Ovennævnte ordre påvirker ikke Vestas-koncernens forventninger til 2009 og 2010,
jf. selskabs­med­delelse nr. 22/2009 af den 27. oktober 2009.                   


Kontaktdetaljer:                                                                
Vestas Northern Europe, Sverige                                                 
Klaus Steen Mortensen, President                                                
Tlf.: +45 2546 1659                                                             

Vestas Wind Systems A/S, Danmark                                                
Peter Kruse, Senior Vice President, Group Communications                        
Tlf.: +45 9730 0000

Abonner

Dokumenter og links