Visma fortsætter med opkøb i Danmark - vil være ledende på e-fakturering
Som led i en klar strategi om at være førende inden for digitale løsninger til danske virksomheder, køber IT-koncernen Visma danske Sproom - en af de førende udbydere af elektronisk fakturering. - Vi ser stort potentiale for danske virksomheder ved øget digitalisering, herunder e-fakturering. Med købet af Sproom vil Visma kunne tilbyde endnu stærkere løsninger på dette område – både tæt indbygget i egne Visma-produkter, som eksempelvis regnskabsprogrammet e-conomic, samt til danske virksomheder der ikke benytter et Visma-økonomisystem, siger Mads Rebsdorf, direktør i e-conomic & Visma