Bremen fejrer street art: Officiel udnævnelse til ”Street Art City“

Report this content

Bremen, en by med levende gadekunst, præsenteres i ”Street Art Cities“-appen

BREMEN, Tyskland – Bremens street art-scene fejrer en ny æra som officiel partner af den interaktive ”Street Art Cities“-app. Siden begyndelsen af november 2024 har kunstelskere og turister kunnet opleve byens skjulte og kendte kunstværker ad digitale veje – et skridt, der officielt gør Wesermetropolen til Street Art City.

Street art i Bremen dengang og nu

Gadekunsten har i årtier præget Bremens bybillede. Med vægmaleriet ”Oma und Opa – Blick aus dem Fenster“ (Bedstemor og bedstefar - kigger ud af vinduet) af Peter KF Krueger blev der i 1975 gjort opmærksom på den kunstbevægelse, der mere populær i dag på grund af de imponerende vægmalerier som f.eks. på den høje bunker i Walle, som er en bydel i den vestlige del af Bremen. Internationalt anerkendte kunstnere som Markus Genesius har gjort Bremen til et tilløbsstykke for street art i Tyskland.

Street Art Cities – appen

Den nye ”Street Art Cities“-app, der også fås til Bremen, guider interesserede til indtil videre over 250 kunstværker i byen ved hjælp af et interaktivt kort. Appen, der skal forstås som et verdensomspændende fællesskab for gadekunst, forbinder over 1.700 byer og giver brugere mulighed for at bidrage med egne oplevelser og få kendskab til historien bag hvert kunstværk. Den kan downloades gratis til iOS og Android og kan også åbnes via desktop-enheder: https://streetartcities.com/cities/bremen.

Street art-ruter

For opdagelsesrejsende findes der forskellige ruter at udforske i Bremen. ”Urban Minimalism“-ruten (13,9 km) og ”Lucky Walls City-ruten“ (8,8 km) fører gennem forskellige bydele og viser kunstscenens alsidighed i byen. Derudover findes der specielle ruter såsom ”WALK THIS WAY! WOW123“ om kunstneren Markus Genesius’ arbejder, der giver et detaljeret indblik i den lokale street art-kultur.

Event for street art-fans

Street art-årets højdepunkt er ”Hidden Treasure Festival“ af Peter Stöcker og hans Urban Art Agentur Lucky Walls. Festivalen forener street art, musik og familievenlige arrangementer såsom live-acts, fotoudstillinger og graffiti-workshops. I 2024 var Bremens største kunstværk, vægmaleriet på en 500 kvadratmeter stor halfacade, centrum for begivenhederne. I august 2025 bliver historien fortalt videre.

Pia Konietzko

konietzko@bremen-tourism.de 

+49 421 30 800-22

Bremen er en hansestad ved Weser i det nordlige Tyskland. Byen har sin egen lufthavn og en særdeles god forbindelse til jernbanenettet. Fra Københavns hovedbanegård kan Bremens hovedbanegård nås i løbet af 6 timer med kun én omstigning i Hamborg. Alternativt kører der også et nattog via Høje Taastrup og Hamborg. Fra Rødby kommer du på kun 45 minutter med færgen til Puttgarden, hvorfra du når Bremen på lidt over 3 timer.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links