Julemagi i Bremen
Når dagene bliver kortere, og en kølig brise fejer gennem gaderne, forvandles Bremen til et vintereventyrland, der med sit julemarked på markedspladsen og ”Schlachte-magien” ikke kun varmer hjerterne, men også får øjnene til at stråle. Hvis man foretrækker at købe gaver i sidste sekund, finder man helt sikkert noget i Bremens centrum. Derudover venter der tematiske ture og oplevelser, der drejer sig om juletiden.
Bremens julemarked
Bremens julemarked er festlighedernes pragtfulde midtpunkt. Det åbner sine døre fra d. 25. november til d. 23. december og giver besøgende en enestående oplevelse i tiden op til jul. Omgivet af den historiske kulisse, som er verdenskulturarv under UNESCO, Bremens Rådhus og Roland-statuen, kan de besøgende slentre forbi over 170 stande, der lokker med traditionelt kunsthåndværk, søde lækkerier og varme drikke.
Schlachte-magi
Samtidig med julemarkedet i centrum indbyder Bremens historiske promenade langs med Weseren til "Schlachte-magi". Så snart solen går ned, bliver ”Schlachte” og de utallige træhytter badet i blåt lys. Fuldstændig magisk! Her venter der de besøgende et middelalderligt marked med håndværkere, gøglere og musikere, der genopliver en svunden tids flair.
Juleshopping
I Bremen bliver juleshopping en nydelse. I byens udsmykkede butiksgader og passager finder man ikke kun den perfekte gave, men også det særlige flair, der gør adventstiden så enestående. Med udvidede åbningstider i juletiden giver Bremen mulighed for en afslappet indkøbsoplevelse og indbyder til shoppeture og at blive hængende.
Juleoplevelser
Bremen giver også mulighed for mange juleoplevelser uden for markederne. De besøgende kan for eksempel udforske den gennemsigtige honningkage-fabrik og lade sig fortrylle af den søde kunst at bage honningkager. Dette er kun et af de mange tilbud, der gør Bremen til en rejse for sanserne i juletiden.
Bremens hemmeligheder kan afsløres under en juletur, der giver indblik i byens traditioner og historier. Uanset om det drejer sig om udforskning af historiske steder eller deltagelse i et juleeventyr – disse ture giver et enestående perspektiv og er en berigelse af ethvert besøg i Bremen i adventstiden.
Dana Beckmann
+49 421 3080028
Bremen er en hansestad ved Weser i det nordlige Tyskland. Byen har sin egen lufthavn og en særdeles god forbindelse til jernbanenettet. Fra Københavns hovedbanegård kan Bremens hovedbanegård nås i løbet af 6 timer med kun én omstigning i Hamborg. Alternativt kører der også et nattog via Høje Taastrup og Hamborg. Fra Rødby kommer du på kun 45 minutter med færgen til Puttgarden, hvorfra du når Bremen på lidt over 3 timer.