Vi går ind for en ærlig og gennemsigtig samtale om CO2-udledningen forbundet med vores produkter.

Da verden i stigende grad anerkender virkeligheden af klimaændringer og den afgørende rolle, som bæredygtig praksis spiller, bliver forståelse af CO2 fodaftrykket af materialer, såsom aluminium, afgørende. Men når det kommer til genanvendelse af aluminium, er ikke alle processer skabt lige - et faktum, der kan resultere i forvirring og fejlfortolkning.

Aluminium er værdsat for sin holdbarhed, lethed og uendelige genanvendelighed, hvilket gør det til et ideelt materiale til en cirkulær økonomi. Dette har ført til, at mange producenter tilbyder genanvendt aluminium som et grønnere alternativ. Ikke desto mindre afhænger miljøpåvirkningen af denne genanvendelse af materialets oprindelse, og om det tidligere har været brugt i et produkt.

Hvis den genanvendte aluminium kommer fra brugte vinduer, døre, facader (forbrugerskrot), er CO2-aftrykket tæt på nul, da genanvendelse af aluminium kun kræver 5 % af den energi, det kræver at producere det første gang. Forbrugerskrot er derfor det grønneste genanvendte aluminium.

Aluminium kan også genanvendes fra produktionsaffald eller procesaffald. Da dette aluminium aldrig har været brugt i et produkt eller har haft en brugstid før, bærer det samme CO2 fodaftryk som det originale aluminium - plus 5% fra genbrugsprocessen.

Spørg, hvad der er inde i dit genanvendte aluminium

Nogle aluminiumsproducenter blander skrot før- og efter- forbruger i deres beregninger, hvilket kan tilskynde til affaldsproduktion og fejlagtigt repræsentere aluminium med højt CO2 aftryk som nul CO2-skrot. Nøglen er derfor gennemsigtighed: forståelse af beregningsmetoderne og dokumentationen for det produkt, du køber. Dette giver dig mulighed for at få et præcist billede af den faktiske miljøpåvirkning af dit genanvendte aluminium.

Som kunde af genanvendt aluminium bør du altid spørge:

• Hvad er mit produkts CO2-aftryk? ​
• Hvordan beregner man CO2-aftrykket?​
• Hvordan dokumenterer du det produkt, du sælger?

Når det kommer til skrot før forbruger, er der imidlertid en løbende debat om dets klassificering i livscyklusvurderingsundersøgelser (LCA). I modsætning til forbrugerskrot har skrot før forbruger aldrig levet som et produkt (aldrig været brugt), og dets tilknyttede CO2-emissioner er friske. Desuden har skrot før forbruger positiv økonomisk værdi og sælges ofte til eksterne genvindingsvirksomheder.

Hvis dit produkt leveres med en miljøvaredeklaration (EPD), skal dokumentet desuden beskrive andelen af skrot før og efter forbruger sammen med det globale opvarmningspotentiale ("CO2-fodaftrykket") og produktets yderligere miljøpåvirkninger.

To metoder til beregning af aluminiumskrots klimaaftryk

Forvirringen ligger i manglen på klare retningslinjer fra internationale standarder om den bedste metode til beregning af CO2-aftryk for skrot før forbrugerleddet. Der er to almindeligt anvendte metoder: cut-off metoden og ”undgået byrde” metoden. Mens begge metoder er gyldige, leverer de drastisk forskellige resultater.

• Afskæringsmetoden: Her følger fodaftrykket hovedproduktet, fordi der ikke er nogen miljøbelastning for skrot.
• Den undgåede byrdetilgang: I dette tilfælde følger fodaftrykket materialet, hvor byrden deles mellem hvert output (barre og skrot).

Hovedårsagen til, at de to skrottyper betragtes som ækvivalente, er, at metoden med undgået byrde indebærer evnen til fuldt ud at spore skrot. Cut-off foretrækkes ofte på grund af sin enkelhed, men den kan hindre udviklingen af den cirkulære økonomi ved ikke at give forbrugerskrot en CO2 fordel. Dette kan potentielt tilskynde til anvendelse af produktionsaffald og dermed overskygge bæredygtighedsmålet om at reducere og undgå skrot i produktionsprocessen.

I lyset af debatten bør der prioriteres gennemsigtighed og tilbydes data for begge beregningsmetoder. I en verden, der i stigende grad værdsætter bæredygtighed, er vage påstande om at være "bæredygtige" eller "genanvendte" ikke længere tilstrækkelige. Det er bydende nødvendigt, at vi præcist definerer disse udtryk, deler data åbent og opfordrer til verifikation af data.

Filosofien hos Hydro Building Systems er i overensstemmelse med denne vision. Vi mener, at tilgangen med ”undgået byrde” er en god måde at få et realistisk billede af kulstofemissionerne og tilskynde til en cirkulær økonomi. Vi går ind for en ærlig og klar samtale om CO2-udledningen forbundet med vores produkter. Vi tror fuldt og fast på, at vi gennem forståelse, innovation og engagement i bæredygtighed kan vise vejen ved at demonstrere, at genanvendt aluminium ikke kun er et buzzword, men et levedygtigt, ansvarligt valg for fremtiden.

-
Om WICONA

Gennem de seneste årtier har varemærket WICONA udviklet sig til et synonym for aluminiumprofilsystemer, der opfylder de højeste standarder. Høje teknologiske standarder, stringente systemovervejelser og kvalitetsforarbejdning af produkterne samt omfattende serviceydelser og konsulentbistand – det hele yder et vigtigt bidrag til varemærkets succes. WICONA er ejet af den norske virksomhed Hydro, en fuldt integreret aluminiumvirksomhed med 35.000 medarbejdere i 40 lande på alle kontinenter, der kombinerer lokal ekspertise, global forskning og uovertruffen kapacitet inden for F&U.

www.wicona.dk