Wirtek offentliggør Accelerate25XL strategi – Omsætningsmålet for 2025 opjusteres med 30%
Selskabsmeddelelse nr. 7/2022
19. april 2022
Denne selskabsmeddelelse indeholder intern viden
Wirtek har evalueret Accelerate25 vækststrategien fra 2021 og offentliggør i dag en revideret Accelerate25XL strategi med opjusterede finansielle mål. Det nye omsætningsmål for 2025 opjusteres til DKK 130 mio., en stigning på 30%, EBITDA forventes at nå DKK 18 mio. i 2025, svarende til en EBITDA-margin på 13,8%, og resultat før skat (EBT) opjusteres ligeledes til DKK 15 mio., en stigning på 50%. Ansøgning om optagelse på hovedbørsen Nasdaq Copenhagen er herudover medtaget i de operationelle mål for strategiperioden.
Stor vækst i 2021 og 2022
Wirtek leverede stærke økonomiske resultater i 2021, med en omsætningsvækst på 64% og en vækst i EBITDA på 94%. Efter en opjustering af forventningerne til 2022 den 3. marts 2022 (se selskabsmeddelelse nr. 3/2022) forventer Wirtek i 2022 en omsætningsvækst på minimum 41% og en EBITDA vækst på minimum 39%.
Baseret på de økonomiske resultater for 2021 og forventningerne til 2022 har bestyrelsen revurderet selskabets Accelerate25 vækststrategi, der blev lanceret i januar 2021, da Wirtek på nuværende tidspunkt er markant foran det oprindelige omsætningsmål, der svarede til en årlig gennemsnitlig omsætningsvækst på 30%. Derfor offentliggør Wirtek nu en opdateret vækststrategi for perioden 2022 – 2025, Accelerate25XL, med opdaterede langsigtede mål.
DKK mio. |
2025 |
2025 |
2022 |
2021 |
Vækst 2022 |
|
Nye |
Tidligere |
Nuværende forventninger |
Faktiske |
|
Omsætning |
130 |
100 |
64,0 – 69,0 |
45,4 |
41% – 52% |
EBITDA |
18 |
> 10 *) |
8,6 – 9,6 |
6,2 |
39% – 54% |
EBT |
15 |
10 |
|
5,2 |
|
*) EBITDA during 2025 must be above the Accelerate25 EBT target of DKK 10 million.
Opdaterede langsigtede mål for Accelerate25XL vækststrategien
Baseret på bestyrelsens revurdering af vækststrategien er de finansielle og operationelle mål er blevet opjusteret og tilpasset som følger:
- Det opjusterede omsætningsmål for 2025 er på DKK 130 mio., en stigning på 30% i forhold til det tidligere mål på DKK 100 mio. Det opjusterede omsætningsmål signalerer, at Wirtek fortsat forventer en årlig gennemsnitlig omsætningsvækst på 30% i perioden 2022 – 2025, selvom væksten skal ske fra et betydeligt højere omsætningsniveau pga. den store omsætningsvækst, selskabet leverede i 2021. Det opdaterede omsætningsmål skal nås gennem en fortsat organisk tocifret omsætningsvækst samt gennem yderligere opkøb.
- Det oprindelige mål for en EBITDA-margin på minimum 6% i hele strategiperioden ændres til et mål for EBITDA på DKK 18 mio. i 2025. Wirtek forventer en EBITDA-margin i 2025 på 13,8%.
- Wirtek opjusterer målet for resultat før skat (EBT) til DKK 15 mio. i 2025, en stigning på 50% i forhold til det oprindelige mål på DKK 10 mio.
- Det operationelle mål “1 leverancecenter udenfor Rumænien i 2025” fastholdes. For at sikre, at Wirtek kan skalere leveranceorganisationen med tilstrækkelig IT-talent til at supportere den forventede vækst, og for generelt at reducere risiko, planlægger Wirtek fortsat at ekspandere med minimum ét leverancecenter udenfor Rumænien inden udgangen af 2025.
- Det operationelle mål for medarbejderfastholdelse ændres til ”>85% medarbejderfastholdelse fra 2024” for at være bedre tilpasset det nuværende jobmarked for IT-medarbejdere.
- Bestyrelsen har tilføjet et nyt operationelt mål: “Nasdaq Copenhagen hovedbørs notering inden udgangen af 2025”. Baseret på den profitable vækst de senere år samt den forventede stærke vækst de kommende år har bestyrelsen besluttet, at Wirtek vil forberede en notering på hovedbørsen Nasdaq Copenhagen. For at bane vejen har Wirtek ansat en erfaren CFO og styrer efter at implementere IFRS i løbet af 2022.
Nye finansielle mål
DKK 130 mio. |
DKK 15 mio. |
DKK 18 mio. |
årlig omsætning i 2025 |
resultat før skat i 2025 |
EBITDA i 2025 |
Nye operationelle mål
1 |
> 85% |
Nasdaq Copenhagen hovedbørs |
leverancecenter udenfor Rumænien i 2025 |
medarbejderfastholdelse |
notering inden |
Fire strategiske spor skal sikre væksten
Bestyrelsen vurderer, at de eksisterende fire strategiske vækstspor til sikring af den langsigtede mål stadig er fuldt på linje med den ønskede retning for selskabet, så disse vækstspor fastholdes (se selskabsmeddelelse nr. 01/2021). De fire strategiske vækstspor er defineret som følger:
Accelereret profitabel vækst
gennem en kombination af organisk og tilkøbt vækst.
Wirtek vil fortsætte den tocifrede organiske omsætningsvækst med høj profitabilitet. Selskabet vil ekspandere de direkte salgsaktiviteter i eksisterende regionale markeder samt fastholde og udbygge langvarige kundepartnerskaber baseret på levering af konsistente ydelser af høj kvalitet, der opfylder eller overgår vores kunders forventninger. Wirtek vil bruge omnichannel marketing i udvalgte geografiske regioner for yderligere at ekspandere salget.
For at accelerere væksten vil Wirtek forfølge opkøb af andre virksomheder i branchen. Wirtek vil med stort omhu udvælge opkøbsemner og sikre en stærk kulturmæssig kompatibilitet som fundament for ethvert opkøb. Opkøbsemner skal herudover også kunne tilføre en eller flere betydelige markedsmæssige fordele såsom ekspansion af markedsandele i eksisterende markeder, give adgang til nye salgskanaler og internationale kunder, tilføre et leverancecenter udenfor Rumænien samt tilføre kompetencer i teknologier og/eller services, der vurderes kritiske for den fremtidige vækst.
Ekspansion af internationalt salg
med fokus på udvalgte geografiske markeder i Nordvesteuropa.
Det globale marked outsourcing af IT-ydelser forventes at vækste med 7,7% årligt og nå en markedsværdi på USD 938 mia. i 2027.
Wirtek har allerede i 2021 øget omsætningen fra kunder udenfor Danmark fra 29% i 2020 til 49%. Selskabet ser store muligheder for yderligere at vækste salget fra internationale kunder i et enormt hurtigt-voksende globalt marked. Wirtek vil fokusere på ekspansion i udvalgte geografiske regioner i Nordvesteuropa.
Skalérbar og bæredygtig leveranceorganisation
i near-shore lokationer med den rette kombination af færdigheder, kapacitet, kultur, stabilitet og omkostningsniveau.
Wirtek vil fortsætte med at opbygge en leveranceorganisation der kan skaleres effektivt i forhold til den strategiske retning med accelereret profitabel vækst. Wirtek vil udnytte og forme selskabets medarbejderbrand for at tiltrække og fastholde talenter samt yderligere udbygge strategiske partnerskaber med lokale samarbejdspartnere for at sikre hurtig reaktionsevne og fleksibel adgang til kompetencer.
For at skalere leveranceorganisationen og reducere geografisk risiko vil Wirtek opbygge eller tilføje leverancecentre udenfor Rumænien i geografiske lokationer med den rette kombination af færdigheder, adgang til kapacitet, kultur, stabilitet og omkostningsniveau.
En af de bedste arbejdspladser
– et sted hvor man inspireres, udfordres professionelt og udvikler sig personligt.
Wirtek’s vigtigste aktiv er vores talentfulde medarbejdere, der leverer konsistente ydelser af høj kvalitet og problemfrit tilpasser sig vores kunders måde at arbejde på.
For at tiltrække og fastholde talentfulde medarbejdere med den rette kombination af hårde og bløde færdigheder, sigter Wirtek efter at blive anset som et af de bedste steder at arbejde. Vi vil udleve vores kerneværdier og løbende fokusere på at skabe et attraktivt arbejdsmiljø, der er blandt de bedste i vores branche. Vi vil pleje en virksomhedskultur der opbygger empatiske og engagerende relationer med kolleger og kunder. Vi vil løbende investere i medarbejderudvikling for at sikre, at vores kolleger har de nødvendige kompetencer, som markedet efterspørger.
Wirtek offentliggør kvartalsmeddelelse for 1. kvartal 2022 den 10. maj 2022.
Yderligere oplysninger
- Michael Aaen, CEO, Wirtek A/S, Telefon: +45 2529 7575, E-mail: ir@wirtek.com
Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø, www.wirtek.com - Kent Mousten Sørensen, Bestyrelsesformand, Wirtek A/S, Telefon: +45 2125 9001
- Per Vestergaard, Certified Advisor, CDI Global, Telefon: +45 2176 4317
Om Wirtek
Wirtek er et dansk IT-outsourcing selskab. Siden 2001 har vi hjulpet virksomheder med at udvikle værdiskabende softwareløsninger og elektroniske produkter.
Flere af vores kunder har været hos os i mere end 10 år, hvilket i høj grad skyldes vores fokus på både tætte kunderelationer og vores ufravigelige krav om at levere software af høj kvalitet. Vores kunder får værdiskabende tekniske løsninger fra et engageret team, der arbejder, som var de ansat hos kunderne.
Wirtek har kontorer i Danmark (hovedkontor + salg) og fire udviklings- og testcentre i Rumænien, og vi er mere end 180 kollegaer. Wirtek blev noteret på Nasdaq First North Growth Market Denmark i 2006.
Ticker: WIRTEK (DK0060040913)