Stigende efterspørgsel efter Exides batterivælgersystem GNB EasyPick

Report this content

Batteriproducenten Exide Technologies (http://www.exide.dk/), der er global leverandør af energilagringsløsninger til transport- og industrimarkedet, oplever øget interesse i GNB EasyPick. Det enkle og omkostningseffektive system kan som tilvalg integreres i GNB’s ladere og sikrer, at det batteri, der først er opladet, også er det batteri, der tages i brug først. Det øger både batteriets levetid, antallet af driftstimer og produktiviteten. GNB EasyPick er det ideelle valg til mindre virksomheder, der endnu ikke er parate til at investere i et komplet batteristyringssystem.

EasyPick er et enkelt, driftssikkert og brugervenligt system. Operatørerne ’tager bare den grønne’ – en grøn lampe viser, hvilket batteri der skal vælges først. En gul lampe angiver, at batteriet er fuldt opladet og stillet i kø. Så snart det første batteri er taget, lyser det næste i køen grønt.

EasyPick kan anvendes sammen med op til 30 ladere. Til hver batteritype kræves der blot én styrende lader, som så håndterer resten. Den styrende lader giver en alarm, hvis der tages et forkert batteri, og sikrer dermed korrekt anvendelse af systemet. EasyPick har et elegant design og er nemt at forstå for brugerne.

GNB-ladere med EasyPick er et plug & play-system. Det kan tages i brug med det samme uden hjælp fra en servicetekniker, hvilket sparer både tid og penge. Systemet er endvidere omkostningseffektivt og giver virksomhederne et stort afkast på deres investering.

– GNB EasyPick er et effektivt værktøj, der øger lagerets effektivitet og produktivitet samtidig med, at det er med til at maksimere batteriflådens levetid, lyder det fra Nigel Darke hos Exide Technologies.  Vi lægger stor vægt på at levere komplette løsninger til vores kunder og dermed hjælpe dem med at reducere de samlede udgifter.

For virksomheder, der ønsker at løfte batterihåndteringen til næste niveau, anbefales GNB 2100.NET, en totalløsning til flådestyring og batteriovervågning. Med denne løsning får virksomhederne et særdeles effektivt rotationssystem for deres batterier, mulighed for fjernovervågning af op til 500 batterier og ladere fra ét centralt sted, hurtig identifikation af fejlbehæftede batterier, der skal til reparation, og meget mere.

MEDIEKONTAKT:
Tor Enlid, tor.enlid@exide.com, +46 10 888 62 17

Varemærker

Exide, Exide Technologies og GNB er registrerede varemærker tilhørende Exide Technologies.

Om Exide Technologies

Exide Technologies (www.exide.com) er en global leverandør af løsninger til lagring af elektrisk energi til transport- og industrivirksomheder. Takket være Exides 130 års teknologisk innovation kombineret med aktiviteter i mere end 80 lande er virksomheden i stand til at levere overbevisende løsninger, der opfylder verdens nuværende og fremtidige energibehov. Exide producerer og genanvender en lang række produkter og forsyner markedssegmenterne Transportation, Network Power og Motive Power med batteri- og energilagringssystemer og specialapplikationer til en lang række industrier og områder som f.eks. landbrug, bilindustrien, gaffeltrucks og rengøringsmaskiner, transport- og speditionsfirmaer, skibsfart, materialehåndtering, militæret, minedrift, motorsport, jernbanedrift, sikkerhedsbranchen, telekommunikationssystemer, forsyningsvirksomheder og UPS-anlæg mv. Exides motto lyder: Powering the World Forward. Virksomhedens historie og størrelse kombineret med en stærk entreprenørånd gør Exide til det rette valg for de kunder, der ønsker andet og mere end en traditionel batterileverandør.

Taggar:

Media

Media

Dokument & länkar