Ny administrerende direktør for Lantmännen Kronfågel

Report this content





PRESSEMEDDELELSE 11.08.2008

Ny administrerende direktør for Lantmännen Kronfågel Jan Klarskov Henriksen bliver ny administrerende direktør for Lantmännen Kronfågel Holding. Jan Klarskov Henriksen efterfølger Peter Rasztar, som slutter sin tidsbegrænsede 2 årige ansættelse ved årsskiftet. Jan til træder sin stilling som administrerende direktør for Lantmännen Kronfågel Holding i begyndelsen af 2009.
Jan Klarskov Henriksen, 43 år, kommer senest fra en stilling som koncernchef for Danæg-gruppen, som svenske Kronägg er en del af. Jan har tidligere været markeds- og salgsdirektør hos Tholstrup Cheese A/S og før da salgsdirektør hos Tulip Food Company. Endvidere har han en baggrund som økonomidirektør.
– Jan er den rette person til at videreføre Kronfågels positive udvikling. Han har lang og indgående erfaring fra levnedsmiddelbranchen og stor viden inden for kødproduktion. Det er endvidere også en fordel, at han har erfaring fra arbejde i en nordisk koncern, udtaler Per Strömberg, koncernchef for Lantmännen.
Jan Klarskov Henriksen ser frem til at stå i spidsen for Sveriges største kyllingeproducent. – Jeg ser meget frem til at arbejde for Kronfågel Holding. Virksomheden har et meget stærkt varemærke og en stærk markedsposition. At virksomheden viser gode resultater, og at Lantmännen satser på en langsigtet udvikling af Kronfågel, er et godt fundament for fremtiden. Jeg ser også frem til at fortsætte det arbejde, som Peter Rasztar har påbegyndt, dvs. at fokusere på lønsomhed og at styrke Kronfågels markedsværdi til fordel for medarbejdere, producenter og ejere, udtaler Jan Klarskov Henriksen.
Peter Rasztar afslutter dermed sin toårige opgave hos Kronfågel. Peter Rasztar har inden for den fastsatte tid gennemført sin opgave, at øge Kronfågels omsætning og resultat. Jan Klarskov Henriksen tiltræder sin stilling som administrerende direktør for Lantmännen Kronfågel Holding i begyndelsen af 2009.

Ved yderligere spørgsmål kontakt gerne: Per Strömberg, administrerende direktør og koncernchef Lantmännen, tlf.: +46 703 85 11 91 Jan Klarskov Henriksen, tlf.: +45 20 60 67 32 Peter Rasztar, administrerende direktør Lantmännen Kronfågel, tlf.: +46 702 60 06 46

Fakta om Lantmännen Kronfågel Holding Lantmännen Kronfågel Holding er en del af Lantmännen-koncernen og er Nordens største producent af kyllinger med en markedsførende position i Danmark og Sverige. I år 2007 havde Lantmännen Kronfågel Holding en omsætning på SEK 2,5 mia. og 1.300 medarbejdere. Vi markedsfører vores produkter under varemærker som Kronfågel, Danpo og Ivars. Læs gerne mere på www.kronfagel.se eller www.danpo.dk.


Fakta om Lantmännen Lantmännen er en af Nordens største koncerner inden for levnedsmidler, energi og landbrug. Eksempler på varemærker, som Lantmännen ejer, er Axa, Kungsörnen, Start, Skogaholm, Hattings, Schulstad og Kronfågel. Butikskæden hedder Granngården. Lantmännen ejes af 42.000 svenske landbrugere, har 13.000 ansatte, driver virksomhed i 19 lande og har en omsætning på 36 mia. kroner. Læs mere på www.lantmannen.com