Lantmännen samler sin brødvirksomhed for at tilbyde forbrugerne markedets bedste brødsortiment
Lantmännen samler sin brødvirksomhed for at tilbyde forbrugerne markedets bedste brødsortiment.
Lantmännen har besluttet at samle hele koncernens brødvirksomhed, der tilsammen omsætter for ca. 5 mia. dkr. og beskæftiger 4200 medarbejdere.
Formålet er at udnytte de samlede kompetencer inden for brødområdet. Frisk brød i Lantmännen Axa overføres derfor i en ny selvstændig enhed, Lantmännen Färskbröd, som samles med Lantmännen Unibake under ledelse af Bent Pultz Larsen.
Morten Hellesen, den nuværende adm. direktør i Lantmännen Schulstad Danmark, bliver chef for den nye enhed, Lantmännen Färskbröd med en omsætning på 2,0 mia dkr og godt 2200 ansatte og virksomheder i Sverige, Danmark og Polen. Morten Hellesen er 42 år og har været ansat i Lantmännen Schulstad siden 1999, først som salgs- og markedsdirektør og siden 2000 som adm. direktør. For dette arbejdede han 11 år hos SCA Hygiene Products.
Lantmännen Unibake producerer dybfrosne bageriprodukter og omsætter efter det nylige opkøb af den belgiske bagerikoncern Belpan tidligere i år godt 3 mia. dkr. og beskæftiger 1900 medarbejdere.
- Forandringen følger Lantmännens ambition om at skabe virksomheder med et moderne og attraktivt sortiment, konkurrencedygtige priser og bred markedsdækning. Vi samler nu vores styrker på brødområdet og skaber bedre forudsætninger for markeds- og produktudviklingen for Lantmännen Axas øvrige produkter, siger Birgitta Johansson-Hedberg, koncerndirektør for Lantmännen.
- Den svenske friskbrødsvirksomhed har mange stærke mærkevarer og en lang tradition, men er også udsat for meget hård konkurrence. Der er behov for betydelige forandringer inden for produktion og salg for at opnå en tilfredsstillende lønsomhed i virksomheden. Ved at fuldføre det igangværende forandringsprogram og udnytte den styrke og de synergier, der findes i Lantmännens samlede brødvirksomhed i Sverige og Danmark er jeg overbevist om, at vi kan vende det nuværende tab i Sverige til en god og langsigtet forretning, siger Bent Pultz Larsen, adm. direktør i Lantmännen Unibake.
- Lantmännen Axa har mange stærke mærkevarer med god udvikling, bl.a. Axa, Kungsörnen og Start. Vi vil fremover fokusere yderligere på vores nye og nuværende satsninger i Sverige, fx. Gooh, Go Green og Foodservice, siger Håkan Lundstedt, adm. direktør i Lantmännen Axa.
Forandringen træder i kraft den 1 oktober.
Yderligere information: Birgitta Johansson-Hedberg, koncerndirektør Lantmännen, mobil: 0046 702-180283 Bent Pultz Larsen, adm. direktør Lantmännen Unibake, mobil: 0045 23 68 51 00 Håkan Lundstedt, adm. direktør Lantmännen Axa, mobil 0046 – 705 66 87 40 Lizette Schulman, kommunikationsdirektör Lantmännen, 0046 - 735 31 01 23
Fakta/Lantmännen Lantmännen er en af Nordens største koncerner inden for fødevarer, energi og landbrug. Eksempler på varemærker ejet af Lantmännen: Axa, Start, Paaskebrød, Hatting, Schulstad och Kronfågel. Lantmännen ejes af 49 000 svenska landmænd, har 12 000 ansatte i 19 lande og omsætter for 24 mia. dkr. Læs mere på www.lantmannen.se