Matematikken fordeler skilsmisseparrets formue
I ny betænkning foreslås brøkregning som grundlag for fordeling af formuen ved skilsmisse.”Ægtepagter, særeje mv. er efter vores vurdering stadig den bedste måde at fordele formuen på”, siger advokat og skilsmisseekspert Dennis Holm Pedersen fra Advodan Lyngby. ”Det skyldes i al sin enkelthed, at den måde at fordele formuen på aftales i en situation, hvor der ikke er en konflikt mellem parterne. En ægtepagt burde være en naturlig del af ægteskabet, netop fordi den sikrer din partner, hvis uheldet skulle være ude. Man kan sige, at den fungerer som en slags forsikring”, siger Lyngby advokaten.