Del

Kontakter

  • Tine Stabell

    Direktør


    20180561
  • Citater

    Agria Dyreforsikring har indgået et white label-partnerskab med den britiske storbank Lloyds, der eksponerer Agrias forsikringstilbud til 22 millioner bankkunder, hvoraf halvdelen er kæledyrsejere
    David Haak, Agria-koncernens øverste direktør
    Med white label-løsningen implementerer Lloyds de unikke dyreforsikringstilbud, som Agria har udviklet, og rebrander og videresælger dem i eget navn, enten til eksisterende kunder eller til et – for os i Agria - nyt målmarked. Det giver os en unik mulighed for at nå millioner af dyreejere og styrke vores position som førende inden for dyreforsikring
    Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring, Danmark
    I Agria har vi registreret 52 procent flere tilfælde af nikotinforgiftning blandt hunde sammenlignet med samme periode sidste år. Desuden forventer vi, at der er et nok ikke ubetydeligt mørketal: Der er formentlig endnu flere hunde, der reelt er blevet forgiftede, uden at nikotin- eller snusforgiftning blev identificeret eller anmeldt som årsag.
    Tine Stabell, adm. direktør i Agria Dyreforsikring
    Vi er glade for at samarbejde med Agria, der i forvejen bidrager med tryghed i hverdagen for mange kaninejere - dels igennem deres arbejde for kaninvelfærd og skadeforbyggelse, og dels ved at tilbyde førsteklasses forsikringsydelser. Igennem samarbejdet kan vi afmontere nogle af myterne om kaninhold, og - bl.a. baseret på data fra Agria - får vi mulighed for at informere nuværende og potentielle kaninejere om skadeforebyggelse, kaninsundhed, godt kaninhold og om de mange glæder, men også udfordringer, som hører med til at tage vare på kaniner
    Rasmus Svoldgaard, formand i Kaninværnet
    For Agria er det vigtigt at skabe fokus på det gode kaninliv i Danmark. Vi oplever en stigende interese for sygeforsikring af kaniner og ser det som et ønske om omsorg for det dyr, man har anskaffet sig. Men vi er også i dialog med kaninejere, der savner viden om kaniners grundlæggende sociale og fysiske behov. Derfor er det et naturligt skridt at indgå i et strategisk samarbejde med Kaninværnet og herigennem nå ud til flere interessenter indenfor kaninverdenen og dermed øge opmærksomheden på kaniners trivsel, velfærd og sundhed
    Tine Stabell, adm. direktør i Agria Dyreforsikring
    Sorte hunde og katte venter længere på vores internater end dyr i andre farver, men de sorte dyr har lige så skønne og forskellige personligheder som deres mere farverige artsfæller. Der er ingen adfærdsmæssig forskel, så vi opfordrer naturligvis danskerne til at fokusere på personlighed og give alle disse kærlige dyr en chance for et trygt liv – uanset farven
    Henrik Knaack, direktør i Dyreværnet
    Vi har taget initiativ til #BlackFURday-kampagnen for at øge bevidstheden hos potentielle dyreejere og lære dem at se ud over farver og i stedet fokusere på dyrets temperament, karaktertræk og personlighed
    Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring
    Agria Dyreforsikring er en stærk samarbejdspartner. Så sent som juli i år er deres hundeforsikring blevet kåret af TÆNK til at have landets bedste dækning, og den ekspertise, selskabet kommer med, kan vores deltagere få gavn af. De repræsenterer alle typer af hunde, og den diversitet passer til vores events, der netop er for alle. Jeg er rigtig stolt af, at de har lyst til at være en del af vores team af guldsponsorer
    Lotte Höhrmann, stifter af K9 Biathlon for alle
    Hos Agria elsker vi hunde og alt, der kan give dem et godt og aktivt liv, derfor er vi ekstra glade for vores nye samarbejde med K9 Biathlon for alle! Deres landsdækkende events er for alle hunde og deres mennesker, uanset om man er en garvet løber eller tager det mere i ’snuse’-tempo, og det er netop initiativer som dette, vi vil støtte; noget der styrker båndet mellem hund og ejer og gør det nemt at vælge en aktiv livsstil sammen. Vi har selv medarbejdere, der deltager og kan se at det bringer folk sammen i en unik, fælles oplevelse, hvor både firbenede og tobenede kan udfordres og have det sjovt i naturen. Det er præcis sådan et hundeevent, vi har savnet i Danmark – og vi er begejstrede for at være en del af rejsen!
    Tine Stabell, direktør hos Agria Dyreforsikring
    Den mest effektive måde at forebygge mund- og tandproblemer på er at børste din hunds tænder. Den er nemmest at vænne din hund til tandbørstningen, allerede mens den er hvalp, men du kan sagtens vænne en voksen hund til denne vigtige rutine. Vi ved fra os selv, at tandproblemer kan være meget smertefulde, og sådan er det også for vores firbenede venner.
    Mogens Brix Koldkjær, chefdyrlæge hos Agria Dyreforsikring
    Betændelse og infektioner kan tære på det væv, som tænderne sidder fast i, og tænderne kan derfor med tiden løsne sig og falde ud. Mange hunde kan fungere uden tænder, men betændelse og infektion i mundhulen er en smertefuld tilstand, og for mange hunde er det, at kunne gribe om noget med tænderne, at gnave eller tygge en grundlæggende funktion for hundens trivsel
    Mogens Brix Koldkjær. chefdyrlæge hos Agria Dyreforsikring
    Agrias skadesstatistikker viser en tydelig stigning i sager med påkørte hunde og katte, når vi skifter fra sommertid til vintertid. Risikoen for at blive ramt af en bil er tre gange så stor i mørke som i dagslys: Uden refleks er du og dit dyr først synlige på 50 meters afstand - med reflekser kan bilisterne nå at opdage jer allerede på 350 meters afstand.
    Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring.
    Selv om katten er et af danskernes foretrukne kæledyr, lever mange i usikkerhed langs veje, i udhuse og baggårde; de fryser, de sulter og de lider i stilhed. Kun de heldigste finder vej til et internat til formidling. Det vil vi gerne sætte fokus på, og derfor inviterer Agria alle danske sofaløver og deres ejere til at trippe en tur ind foran kameraet og dele indsatsen på de sociale medier for på den måde at sætte fokus på problematikken - og samtidig at sikre, at katte i nød får den hjælp, de fortjener.
    Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring.
    Agria Dyreforsikrings kattegåtur sætter netop fokus på kattene og specielt dem, som har brug for hjælp. I Dyreværnet arbejder vi hver eneste dag for at redde udsatte katte og finde et nye hjem til dem. Ved at deltage i Agria Dyreforsikrings kattegåtur støtter du Dyreværnets arbejde, og det er mit håb, at så mange så muligt, vil tage sig tid til at gå en tur.
    Henrik Knaack, direktør i Dyreværnet
    Vores studie viser, at mange tilsyneladende raske cocker spaniels har lave taurinniveauer i blodet. Dermed har de en øget risiko for at udvikle alvorlige hjertesygdomme og andre lidelser, hvis ikke det opdages i tide. Der er god grund til at tro, at størstedelen af alle tilfælde af DCM og hjertesvigt hos engelske cocker spaniels kan undgås eller helbredes, hvis dyreejere, opdrættere, dyrlæger og ikke mindst foderstofvirksomheder får den rette viden om bestemte individers behov for kosttilskud, så disse kan opretholde et tilstrækkeligt højt taurinniveau
    Karin Kriström, forsker ved Sveriges Lantbruksuniversitet.
    Umiddelbart efter pandemien var der mange nye hundeejere i Danmark, som ikke havde fået vænnet deres hunde til at være alene, og måske derfor sigtede deres ejere mod tage dem med på arbejde. Jeg håber, at vi kan tolke de nye resultater som et tegn på, at flere hundeejere er lykkedes med deres alene-hjemmetræning
    Tine Stabell, administrerende direktør i Agria
    Det er de færreste hunde, som trives med at være alene 8 timer om dagen. De fleste kan lære at acceptere det, men det stiller krav til ejer om, at man så prioriterer hunden i de timer, man er sammen med den. I Sverige må hunde ikke være alene mere end 6 timer om dagen – det bør vi skele til i Danmark og søge at nedsætte vores hundes alenetid mest muligt
    Tine Stabell, adm. direktør i Agria Dyreforsikring
    Mødet med fremmede – dyr såvel som mennesker - skal du have respekt for, for det er ikke alle, der er lige så begejstrede for din hund, som du selv er. Overraskende mange danskere er faktisk angst for hunde. Og - modsat hvad mange måske tror - så behøver din hund ikke at hilse på alle de hunde, den møder på sin vej
    Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring
    Selvfølgelig skal ingen heste opleve smerte, når vi rider på dem, og en rytters ambitioner må aldrig sættes over hestens velbefindende. Debatten bør dog udvides til også at omfatte den måde, vi holder vores heste på, når vi ikke rider på dem. Her er der nemlig også grobund for, at vi bliver endnu bedre til at imødekomme deres naturlige adfærd.
    Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring
    Vi har et ansvar, når vi sætter dyr i stald eller bag hegn. Vi skal efterligne deres naturlige levevilkår så godt som muligt, så deres behov mødes. Vores store viden om fysisk sundhed, sygdom og skader hos heste skal vi bruge aktivt, så vi kan udvide hestevelfærden i alle parametre af deres liv – både når de er under rytter og de resterende timer i døgnet
    Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring
    Tak til alle deltagere for den fantastiske opbakning til Agria Naturridt 2024. Vi er helt overvældede af den kærlighed og dedikation, som danske hesteelskere har vist. Sammen har vi ikke blot samlet midler ind, men også skabt en betydningsfuld platform for at støtte sunde og glade heste.
    Tine Stabell, direktør hos Agria Dyreforsikring.
    Vi er i Hestens Værn meget taknemmelige for, at så mange ekvipager red for den gode sag i Agria Naturridt 2024. Sikke mange skønne fotos af glade stunder i samvær med heste og ponyer i alle størrelser! Den store deltagelse og den store donation fra Agria har betydet, at vi nu kan hjælpe endnu flere heste til et bedre liv.
    Julie Fjeldborg, formand for Hestens Værn.
    Katten går sine egne veje, siger man. Mange danskere har nok den holdning, at katten er et selvstændigt dyr med gode overlevelsesinstinkter. Selv om det har sin rigtighed, at katten har et selvstændigt væsen, så ændrer det ikke på, at den har brug for mennesker til at overleve
    Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring
    Det kommer bag på mange, at deres kat pludselig er drægtig, og en del kan ikke overskue at skulle håndtere fødsel og killinger. Dette er en af årsagerne til, at det lige nu vælter ind med katte hos os i Dyreværnet, og det er en kedelig start på livet for dyrene. Man kan nemt undgå denne situation ved at få neutraliseret sin kat, og det opfordrer vi til, at man får gjort
    Henrik Knaack, direktør i Dyreværnet
    Mange hundeejere er af den opfattelse, at hunden selv slider sine kløer og ikke har behov for at få dem klippet. Men Agria Dyreforsikrings statistikker viser, at skader på lange hundekløer er en af de hyppigste årsager til, at danske hunde må en tur til dyrlægen
    Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring.
    Når den vilde pastinaks saft kommer i kontakt med huden, som derefter udsættes for solens UV-lys, kan det resultere i phytophotodermatitis, også kendt som plante-lys-hudbetændelse. Det kan medføre hævelser, vabler og celledød i huden hos såvel mennesker som hunde. Du skal være ekstra opmærksom, hvis din hund er kort- eller tyndpelset, da disse er mere sårbare overfor plantens giftstoffer, og hold især øje med hudområder, hvor pelsen er tynd, som f.eks. hoved, snude, bug og lyske
    Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring
    Børn helt op til 6-års alderen er eksperimenterende og udforskende i forhold til deres omgivelser. Det er en del af deres udvikling. De kan finde på at stikke fingrene i munden og øjnene på kæledyret, hive det i halen eller ørene og kaste ting efter den. Det er jo ikke noget, der sker i ond mening, men for at få en reaktion og lære af den. Dyr har desværre ikke den nødvendige ”pædagogiske indsigt” i børnenes verden: Mange dyr lærer at leve med det, mens andre siger fra på den eneste måde, de kan – ofte ved at trække sig, men nogle gange også med klør eller tænder - og så har vi balladen
    Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring
    Det er lidt en slidt kliché, men et kæledyr vil altid være de voksnes ansvar, men det kan ikke siges nok gange: Du hverken kan eller bør regne med, at børn magter det ansvar, der følger med, så det er dig selv som forælder, der skal have overskud til endnu et familiemedlem
    Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring
    Har du børn, som plager om at få hund, måske fordi de har forelsket sig i naboens skønne spaniel med de smukke øjne og altid logrende hale, så husk, at efter kort tid vil dyrets nyhedsværdi være blegnet, og det vil være de voksne, der hænger på gåturene, pelsplejen, fodringen og den daglige aktivering
    Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring
    Faktisk kommer det bag på mange forældre og børn, hvor krævende en hundehvalp er. Der kan opstå konflikter i dagligdagen - ikke kun over hvem der har glemt at lukke hvalpen ud, men også hvis hvalpen hopper op og bider yndlingsblusen i stykker, gnaver de dyre sneakers i stykker eller bare bider hårdt i hænder og fødder med sylespidse hvalpetænder
    Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring
    Vi danskere forsikrer de ting, der er vigtige for os, og som kan være dyre at erstatte, hvis de går i stykker. Sådan er det også med forsikringer til kæledyr. Hos Agria har vi altid stræbt efter at tilbyde vores kunder pålidelige og omfattende forsikringsløsninger, der dækker deres behov. Vi er derfor glade for, at Forbrugerrådet Tænk i år har valgt at tydeliggøre, at der ikke alene er store prisforskelle på hundeforsikringer, men også at der er en klar sammenhæng mellem pris og dækning
    Tine Stabell, administrerende direktør hos Agria Dyreforsikring
    Jeg synes, det er meget vigtigt at kunne lægge prestige til side og acceptere, at ikke alle heste passer til netop ens måde at ride på, og i stedet forsøge at varetage både hestens og rytterens tarv
    Henrik von Eckermann
    Den første hjælp er – lige som hos mennesker - i mange tilfælde helt afgørende. Det er derfor vigtigt, at du ved, hvordan du skal reagere for at hjælpe din hund, indtil I kan nå frem til en dyrlæge
    Mogens Brix Koldkjær, chefdyrlæge, Agria Dyreforsikring 
    Den domesticerede kats sociale relation til egen art er et komplekst område, idet katten hverken kan betegnes som værende et ægte socialt eller et ægte solitært dyr - den ligger et sted midt imellem. Der mangler forskning i den generelle velfærd hos samlevende katte, og i hvilke faktorer, der kan medvirke til gode hhv. dårlige relationer mellem dem
    Professor Peter Sandøe, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
    Konfliktadfærd i hjem med samlevende katte, både direkte slåskampe og mere indirekte tegn på konflikt såsom urenlighed, undvigelse, blokering af ressourcer, eller en kat der trækker sig tilbage fra fællesskabet med både ejer og andre husdyr er alle adfærdsmønstre, der kan ses som tegn på reduceret velfærd for katten
    Ayoe Hoff, katte-adfærdskonsulent
    I mange år har katten ikke været andet end en musefanger, men nu ser vi, at dens status som familiedyr er på vej op, og flere har katte som en integreret del af familien. Derfor er det så vigtigt med ny forskning særligt på det sociale område med katte, så vi kan blive endnu klogere på dem og sikre deres trivsel
    Tine Stabell, adm. direktør i Agria Dyreforsikring
    Når det kommer til at navngive kæledyr, ser det ud til, at hunde- og katteejere har meget mere til fælles, end vi går og tror
    Lotte Evers, marketingchef hos Agria Dyreforsikring
    Under de rette omstændigheder kan ferierejser være en fantastisk måde at tilbringe kvalitetstid med familiens kæledyr, men overvej, hvad der er den bedste løsning for dit dyr og husk, at det kræver lidt ekstra planlægning, og at det kan koste lidt ekstra, hvis du skal overnatte på hotel med hund eller kat.
    Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring
    En hest, der har været ramt af forfangenhed, har større risiko for at blive ramt igen sammenlignet med en fuldkommen rask hest. Derfor er det vigtigt, at den får regelmæssig motion for ikke at blive overvægtig, og for at holde blodcirkulationen i gang.
    Jon Vedding, hestedyrlæge, Agria Dyreforsikring
    Forfangenhed er en smertefuld betændelsestilstand i hestens hove og en af de mest almindelige diagnoser hos danske heste.
    Jon Vedding, hestedyrlæge, Agria Dyreforsikring
    Ændringer i hestens foder kan medføre ændringer i tarmfloraen, hvilket er en af de hyppigst forekommende årsager til forfangenhed. Forfangenhed opstår ofte ved for hurtig overgang fra krybbefoder til græs eller ved forædning, f.eks. hvis hesten eller ponyen kommer til at spise store mængder kraftfoder eller sættes på fold og får spist alt for meget saftigt forårsgræs uden langsom tilvænning. Men forfangenhed kan ofte undgås, hvis hesten forberedes på græsningsperioden.
    Jon Vedding, hestedyrlæge, Agria Dyreforsikring
    Vi er superglade over, at så mange har valgt at deltage i Agria Hundegåtur. Ud over god motion for både hunde og mennesker, så har turen med de firbenede også resulteret i en donation til Dyreværnet. Vi er på alle måder taknemmelige over, at så mange støtter op om vores arbejde for kæledyrene
    Henrik Knaack, direktør for Dyreværnet
    Det har været en stor fornøjelse at se opslag fra hunde i hele Danmark, og det er fantastisk at se, at danskerne ikke bare vil gå langt for deres egne hunde, men at de også har en stor vilje til at hjælpe de hunde, der har det svært og venter på et nyt hjem
    Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring
    Jeg er meget opmærksom på forandringer hos hestene; jeg bryder mig ikke om ændringer i hverken hestenes adfærd, humør eller fysik, fordi jeg er af den overbevisning, at hesten kun ændrer sig, hvis der er noget, der generer den.
    Henrik von Eckermann
    Det kan måske være, at så mange kæledyrsejere er mere bekymrede for deres kæledyr, end de er for deres tobenede familiemedlemmer. Men det understreger den betydningsfulde rolle vores kæledyr spiller i vores daglige liv, hvor bekymringen ofte er et resultat af det bånd, der udvikler sig mellem mennesker og deres kæledyr
    Lotte Evers, marketingchef, Agria Dyreforsikring
    I Danmark er det stadig relativt sjældent med flåtbårne sygdomme på hunde og endnu mere usædvanligt hos katte. Alligevel ser vi en del sager hvert år – og hvis symptomerne ikke opdages, og lidelsen derved ikke behandles i tide, kan det få fatale følger for vores kæledyr
    Mogens Brix, dyrlæge hos Agria Dyreforsikring
    Agria Dyreforsikrings statistikker viser, at påsken, som andre højtider, er højsæson for forgiftninger og andre livstruende skader for vores kæledyr. Hvert år må påskehyggen afbrydes, fordi hunde og katte må akut til dyrlægen med forgiftninger fra påskeblomster og påskemad eller med påskepynt, der har kilet sig fast i maven og må opereres ud
    Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring
    Hvert år bliver flere hunde bidt af hugorme, ikke kun her i Danmark, men særligt i Sverige. Når danskerne tager på påsketur til de svenske skove, kan det resultere i skadesanmeldelser hos bl.a. Agria Dyreforsikring allerede i de første spæde forårsmåneder
    Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring
    Sorg er reaktionen på et tab af nogen, man holder af. Og modsat, hvad mange måske tror, er der følelsesmæssigt ikke stor forskel på, om det er et menneske eller dyr, man sørger over.
    Kristine Jensen de López, professor i udviklingspsykologi
    Der er brug for at italesætte, at sorg over et mistet familiedyr er naturligt. Det er derfor, vi har valgt at tage emnet op, folde det ud og give det liv i håbet om, at vi med den nye onlineportal vil kunne udbrede viden og ophæve nogle tabuer om sorg i forbindelse med tabet af et familiedyr, og dels hjælpe alle de dyreejere, der rammes af sorg ved tabet af et højtelsket dyr
    Tine Stabell, adm. direktør, Agria Dyreforsikring
    Vælg en periode -
    Der er ikke nogen emner der matcher det aktuelle filter
    Der er ikke flere emner der matcher det aktuelle filter
    Tilbage til toppen