Kitron i drift med koncernløsning fra IFS
Kitron ASA, som er en af Skandinaviens førende kontraktproducenter af elektronik, er gået i drift med IFS Applications. Løsningen, som inkluderer den nye brugergrænseflade IFS Enterprise Explorer, er allerede implementeret i to af koncernens enheder, Karlskoga og Jönköping, og hele koncernløsningen skal være klar i løbet af 2010.
Kitron tilbyder services indenfor hele værdikæden for elektronikproduktion; fra design og udvikling til industrialisering, sourcing, produktion og eftermarked samt videreudvikling/re-design. Koncernen har valgt IFS Applications til højteknologisk produktion, tilpasset Kitrons EMS-virksomhed (Electronic Manufacturing Services). I løsningen indgår IFS Applications-komponenter til produktion, distribution, økonomi, projektledelse samt CRM, HR og BI. Løsningen inkluderer IFS Enterprise Explorer, IFS Applications’ nye brugergrænseflade, der er designet til at opnå øget produktivitet og brugervenlighed.
– Vi valgte IFS Applications fordi vi ønskede et enkelt og brugervenligt system, som samtidig opfylder vores funktionalitetskrav, siger Björn Wigström, CFO i Kitron. Med en "best practice"-brancheløsning fra IFS vil vi på sigt standardisere vores forretningsprocesser, mindske omkostningerne og opnå forbedret informationskvalitet, samtidig med at vi opfylder vores kunders behov endnu bedre.
IFS’ brancheløsning omfatter en global skabelon for standardisering, processer, arbejdsmetoder og regelværk, som Kitron skal benytte på alle enheder for at opnå maksimal effektivitet og lønsomhed. Ved at anvende de "best practice"-modeller, som IFS har udviklet for højteknologibranchen, vil Kitron kunne holde antallet af tilpasninger og dertil knyttede øgede omkostninger i forbindelse med opgraderinger og systemændringer nede.
– I projektet har repræsentanter fra vores forskellige enheder i Sverige, Norge og Litauen arbejdet tæt sammen med IFS’ konsulenter for at forankre alle beslutninger lokalt, og sørge for at løsningen optimerer virksomheden i de forskellige lande bedst muligt, siger Björn Wigström. IFS har leveret en stærk løsning i henhold til både tidsplan og budget, og vi ser nu frem til at udnytte de fordele, systemet giver os.
– Vores evne til at levere løsninger, som både er brugervenlige og tilpasset udvalgte brancher med kompleks virksomhed, gør, at vi vinder stadig flere kunder som Kitron, siger Glenn Arnesen, administrerende direktør i IFS Scandinavia.
Højteknologi er en af de brancher, som IFS fokuserer på. IFS tilbyder branchespecifikke løsninger til virksomheder, som udvikler og producerer elektronikprodukter, elektronikkomponenter og halvledere. Disse løsninger understøtter alle forretningsprocesser fra design og eksempelvis "mixed-mode manufacturing" til eftermarkedssalg og garantihåndtering. Blandt IFS’ kunder i denne branche findes NEC Philips Unified Solutions, NEC, Eltek, PartnerTech, Kitron, Maxon Motor og Olympus Optical.
Kontaktinformation
Anne Vandbakk
Telefon: 47 66 90 73 00
Corporate Communications Director
anne.vandbakk@ifsworld.com
Om Kitron
Kitron er en af Skandinaviens førende koncerner indenfor udvikling, industrialisering og produktion af elektronikprodukter til markedssegmenterne data/telekom, forsvar, energi, industri, medicinsk udstyr og marine. Koncernen er repræsenteret i Norge, Sverige, Litauen, Tyskland samt Kina. I 2009 havde Kitron en omsætning på ca. NOK 1,7 milliarder og ca. 1100 ansatte.
For mere information, se www.KITRON.com.
Om IFS
IFS er en børsnoteret virksomhed grundlagt i 1983, som udvikler, leverer og implementerer IFS Applications, et komponentbaseret forretningssystem baseret på SOA-teknologi. IFS fokuserer på virksomheder for hvem en eller flere af følgende kerneprocesser er strategiske; vedligehold & service, produktion, logistik og projekt. IFS har mere end 2000 kunder, er repræsenteret i mere end 50 lande og har ca. 2.700 ansatte. I 2009 havde IFS en nettoomsætning på SEK 2,6 milliarder.
For mere information – se www.IFSWORLD.com.
IFS, Arne Jacobsens Allé 15-17, 2300 København S – Telefon: +45 43 28 89 00. CVR-nummer: 14453431. www.IFSWORLD.com Industrial and Financial Systems, IFS AB (publ) is a limited liability company registered in Linköping, Sweden. Corporate identity number: 556122-0996
Tags: