8 ud af ti skifter til vinterdæk i år
82 pct. af de danske bilister skifter i år sommerdækkene ud med vinterdæk. Det viser Michelins årlige bilistrundspørge[1], som også viser, at især unge bilister støtter op om lovpligtigt skifte til vinterdæk.
Efteråret varsler, traditionen tro, travlhed hos landets dækcentre. Inden længe vil titusindvis af bilister nemlig indfinder sig for at få monteret vinterdæk. Helt præcist vil 82 pct. af de danske bilejere snart pakke sommerdækkene ned til fordel for reelle vinterdæk. Det viser en rundspørge blandt 1.000 bilister, som Michelin står bag.
Ud over at fastslå, at en ganske stor andel af bilisterne har taget vinterdækkene til sig, viser undersøgelsen også tydelige generationsforskelle, når det kommer til det med vinterdæk. Således falder andelen af ’skiftere’ markant hos de ældste bilister – de over 65 år. Her planlægger kun 67 pct. at skifte til vinterdæk i år.
”Tallene viser et interessant fald hos de ældste bilister i vores rundspørge. Men vi kan samtidig se, at det er den gruppe, hvor flest kører på helårsdæk. Det kan være én forklaring. Og så ved vi fra tidligere undersøgelser, at gamle vaner spiller ind på folks tilgang til sommer/vinterdæk problematikken”, siger Peter Qvist, salgschef, Michelin Danmark.
Dækskifte er et varmt emne
Dækskifte eller ej, så fastslår undersøgelsen, at vinterdæk og dækskifte er noget, som utroligt mange bilister i dag forholder sig aktivt til. Bare to pct. svarer i undersøgelsen ’ved ikke’ på spørgsmålet: ”Planlægger du at skifte til vinterdæk denne vinter?”. I sig selv er det ifølge Peter Qvist godt nyt.
”Temaet, dækskifte, er slået rigtig godt igennem herhjemme. Det er noget bilisterne forholder sig til. Som branche så vi gerne, at alle skiftede mellem sommer- og vinterdæk, da det er det bedste for trafiksikkerheden. Men alene det, at det virkelig er få bilister, som ikke har taget stilling, er overordnet set positivt”, siger han.
Michelin anbefaler, at vinterdæk som minimum har en mønsterdybde på 4 mm.
Unge ønsker lovgivning
Modsat vores nabolande er der i Danmark ikke indført lovpligtigt skifte mellem sommer- og vinterdæk. På det område viser undersøgelsen, at der er markant størst tilslutning til lovgivning på område hos de yngste bilister.
Blandt de 18-29 årige bakker hele 72 pct. op om lovpligtigt skifte til vinterdæk, mens det ’kun’ gælder for 58 pct. af alle bilister. 28 pct. er imod lovgivning, mens 14 pct. ikke har taget stilling.
[1] Undersøgelsen er udført via telefoninterviews af TNS Sifo i sidste uge af august 2015. I alt deltager 1.001 danske bilister.
Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@se.michelin.com
Michelin arbejder målrettet for at forbedre bæredygtig mobilitet for gods og mennesker ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle former for køretøjer. Michelin tilbyder også innovative B2B-tjenester, digitale services og udgiver rejseguides, hotel- og restaurantguides, vejkort og geografiske kort. Michelin har hovedkontor i Clermont-Ferrand, Frankrig. Selskabet har 112.300 ansatte i 170 lande og har 68 produktionsanlæg i 17 lande. Dertil kommer Michelins teknologicentre i Europa, Nordamerika og Asien, hvor forskning og udvikling sker. Se mere på www.michelin.com eller www.michelin.dk
Tags: