Danmarksturne tager dæktrykket

Report this content

Danske bilister er notorisk dårlige til at kontrollere dæktryk. Derfor tager Michelin nu på en landsdækkende turné for at lære bilister, at for lavt dæktryk skader både trafiksikkerheden, pengepungen og miljøet.

Fra 29. august til 6. september sætter dækproducenten Michelin ekstra fokus på personbilers dæktryk i en omrejsende informationskampagne. I løbet af de otte dage kampagnen varer, vil Michelins mobile testcenter besøge fire udvalgte Shell servicestationer. Her kan bilister få tjekket deres dæktryk gratis og få målt mønsterdybden i deres dæk. Samtidig vil Michelin yde vejledning om vedligeholdelse af dæk.

Kampagnen bliver indledt i Aalborg og fortsætter til Vejle og Odense, hvorefter den rundes af i København. Undervejs indsamles data om bilisternes dæktryk og mønsterdybde. Resultatet fra de danske veje offentliggøres i begyndelsen af oktober.

- Vi ved fra lignende kampagner, at op mod halvdelen af bilerne på de danske veje kører med for lavt dæktryk. Det har stor betydning for trafiksikkerheden i kraft af dårligere vejgreb og længere bremselængde. Samtidig stiger brændstofforbrug og CO2-belastning i takt med, at luften går ud af dækkene. Er dæktrykket bare en bar for lavt, stiger forbruget seks procent,” siger Lotta Wrangle, nordisk pressechef i Michelin.

Kun 1/3 tjekker dæktryk
Michelin undersøgte i februar 2012 danske bilisters evne til at vedligeholde deres dæk. Undersøgelsen viste, at blot én ud af tre regelmæssigt kontrollerer dæktrykket. 10 pct. af bilisterne tjekker aldrig deres dæk.

Samtidig viser tal fra Dækbranchens Fællesråd fra maj, at 18 pct. af bilisterne kører med mindst et dæk, som er udtjent dvs. har en mønsterdybde, som er på 3 mm eller derunder.

- Der er et stort behov for at blive ved med at fortælle bilisterne, hvor vigtigt det er at kontrollere dækkene regelmæssigt – både for mønsterdybde og dæktryk. Vi anbefaler, at du som minimum tjekker dæktryk en gang om måneden. Med kampagnen håber vi, at vi kan gøre lidt flere bilister opmærksomme på den klare sammenhæng mellem korrekt dæktryk og trafiksikkerhed, brændstofforbrug og miljø, siger Lotta Wrangle.

Første stop på Michelins dæktryksturne er Shells servicestation i Nørresundby d. 29. og 30. august. Herfra går turen til Shell ved Skærup syd for Vejle d. 31. august og 1. september og Shell ved Odense 3. og 4. september. Den 5. og 6. september runder Michelin af hos Shell på Borgmester Christiansens Gade i København.

Dæktrykskampagnen er del af Michelins initiativer omkring trafiksikkerhed og Michelins partnerskab i FN’s ’Decade of Action Road Safety Plan’, som sigter mod at forbedre trafiksikkerheden rundt om i verden.

Hvert år mister cirka 36.000 europæere livet i trafikken – i Danmark døde 221 personer sidste år i trafikken.

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta Wrangle
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@se.michelin.com

Om Michelin
Michelins mission er at bidrage til konstant at forbedre varer og mennesker mobilitet ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle typer af køretøjer, f.eks. biler, cykler, entreprenørmaskiner, fly, jorbrugsudstyr, lastvogne, motorcykler og den amerikanske rumfærge. Michelin udgiver også vejkort, rejse-, restaurant- og hotelguider samt tilbyder elektroniske rejsetjenester på viamichelin.com. Michelins hovedkontor ligger i Clermont-Ferrand i Frankrig. Michelin driver virksomhed i mere end 170 lande med 115.000 ansatte, heraf cirka 300 i Norden, og 72 fabriksanlæg i 19 lande på fem kontinenter. Forskning og udvikling finder sted på tekniske anlæg i Europa, USA og Japan. Nærmere information på: www.michelin.com eller www.michelin.dk.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links

Citater

Vi ved fra lignende kampagner, at op mod halvdelen af bilerne på de danske veje kører med for lavt dæktryk
Lotta Wrangle, nordisk pressechef i Michelin