Længere levetid med Michelins nye krandæk

Report this content

Michelin lancerer nu det helt nye krandæk MICHELIN X-CRANE +. Dækket kommer på markedet til sommer i dimensionen 445/95 R 25.

MICHELIN X-CRANE + er et radialdæk til mobilkraner og har hastighedsindeks F, hvilket betyder, at dækket er godkendt til 80 km/t. Moderne mobilkraner er højteknologiske maskiner, som kan klare at løfte laster på 35 til 1.200 ton og er udstyrede med to til tolv aksler.

Dækket er ekstra smidigt, eftersom det kan køre både på vej og motorvej og i det krævende terræn på byggepladser. Dækket er forbedret på tre primære områder:

  • Længere levetid. MICHELIN X-CRANE + har 15 procent længere levetid end sin forgænger takket være en ny gummiblanding i slidbanen.
  • MICHELIN X CRANE + er udviklet til at sikre et regelmæssigt slitagebillede. Dæk monteret på mobilkraner, og som kører på motorvej, er udsat for skrappe forhold, der kan resultere i uregelmæssig slitage. Ved at hindre dette øger man komforten for føreren, hvilket på sin side øger sikkerheden.
  • Michelin har udviklet dækket, så det er lettere at montere, hvilket medfører, at den tid, kranen holder stille ved dækskift, reduceres.

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta Wrangle
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@se.michelin.com

Om Michelin
Michelins mission er at bidrage til konstant at forbedre varer og mennesker mobilitet ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle typer af køretøjer, f.eks. biler, cykler, entreprenørmaskiner, fly, jorbrugsudstyr, lastvogne, motorcykler og den amerikanske rumfærge. Michelin udgiver også vejkort, rejse-, restaurant- og hotelguider samt tilbyder elektroniske rejsetjenester på viamichelin.com. Michelins hovedkontor ligger i Clermont-Ferrand i Frankrig. Michelin driver virksomhed i mere end 170 lande med 115.000 ansatte, heraf cirka 300 i Norden, og 72 fabriksanlæg i 19 lande på fem kontinenter. Forskning og udvikling finder sted på tekniske anlæg i Europa, USA og Japan. Nærmere information på: www.michelin.com eller www.michelin.dk.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links