Lynhurtig nyhed: Michelin Pilot Sport Cup2 Connect

Report this content

Hurtigere omgangstider, længere levetid og 100 procent klar til at ”tale” til køreren. Aftale med BMW gør nyt Michelin-sportsdæk til det første originalmonterede connect-ready dæk på markedet.

7,29 sekunder hurtigere på ti omgange[1] og designet til sportsvogne og krævende banekørsel - men også til turen hjem på almindelig vej. Det nye sportsdæk, Michelin Pilot Sport Cup2 Connect, er det første ”forbundne” dæk på markedet, som leveres med en integreret sensorboks.

Dækket er skræddersyet til alle baneentusiaster, som blot monterer Michelin Track Connect-sensorerne for at åbne en ny verden af muligheder for løbende at optimere bilen og dækkenes præstation på bane.

Michelins nye sportsdæk henvender sig til både begynderen og den erfarne kører. På den måde gør Pilot Sport Cup2 Connect det muligt for baneentusiaster på alle niveauer at udvikle deres evner med ét og samme dæk.

Pilot Sport Cup2 Connect er udviklet til både bane og vej. I designet vægter Michelin banekørsel 80 procent og kørsel på vej med 20 procent. Så det er et alsidigt high performance-dæk med fuld integreret connectivity, der nu lander på markedet.

Avanceret dækteknologi i spil
I bestræbelserne på at forene sublim føling og top egenskaber på banen anvender Michelin bl.a. bælter lavet af forskellige materialer i dækkonstruktionen - to med polyester, to med stål og et lag af polyamid. Samtidig trækker Pilot Sport Cup2 Connect på anden avanceret dækteknologi, som til sammen øger kørefornemmelsen, tillader højere svinghastigheder og dermed giver hurtigere omgangstider. Eksempelvis Michelins Bi-compound teknologi, brug af funktionelle elastomer i gummiblandingen og Michelins Track Longevity Technology 2.0, som øger holdbarhed og levetid under ekstreme forhold på banen.

Med Michelin Track Connect får køreren ikke bare mulighed for direkte forbedringer under kørslen. Via sensorer i dækkene og den medfølgende boks kan data om fx optimalt dæktryk og belastningsgrader i dækkene vises direkte i en smartphone-app. I tests over 10 og 15 omgange på bane har alt dette vist sig at skære henholdsvis 7,29 og 7,40 sekunder af tiden sammenlignet med den tidligere version af Michelin Pilot Sport Cup2.

BMW M2 CS er den første bil, som originalmonteres med Michelin Pilot Sport Cup2 Connect. Dermed bliver dækket det første connect-ready dæk, der er valgt som originalt udstyr.

Pilot Sport Cup2 Connect er også tilgængeligt i almindeligt salg. Det fås i 41 dimensioner og i størrelser fra 19” til 21”. Dermed rammer Michelins nyhed 95 procent af markedet, og det er kompatibelt med hovedparten af sportsbiler fra 200 til over 750 HK.

 

[1] Interne tests med Porsche 991 GT3 udstyret med Michelin Pilot Sport Cup2 Connect (245/35ZR20 & 305/30ZR20) udført på Valencia-banen i juli 2018 og med Renault Megane 3 RS (235/35ZR19) på banerne Charade og Ladoux i oktober 2018. Sammenlignet med forrige generation af Michelin Pilot Sport Cup2.

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@michelin.com

Michelin er en af verdens førende dækproducenter og har et mål om at forbedre kundernes mobilitet ved at producere og distribuere de mest bæredygtige dæk, serviceydelser og løsninger. Michelin tilbyder også digitale tjenester, vejkort og guides, der hjælper med til at gøre rejsen bedre. Endelig udvikler Michelin højteknologiske materialer, som i dag anvendes i mobilitetsindustrien. Michelin Gruppen har hovedkontor i Clermont-Ferrand i Frankrig og er repræsenteret i 170 lande, har 127.000 medarbejdere i verden og 69 produktionsanlæg. I alt producerede Michelin i 2019 200 millioner dæk (www.michelin.com).

Tags: