Mange kører stadig på vinterdæk
Selv om det er Sankt Hans på fredag, kører 6 pct. af de danske bilister stadig rundt med vinterdæk på bilen – til fare for dem selv og andre. Det viser sommerens dækrundspørge fra Michelin.
Selv om vintervejr og kulde, sne og slud længe har været et overstået kapitel, kører mange stadig rundt med vinterdæk på bilen. I en ny rundspørge blandt 1.004 bilister[1], som Michelin står bag, svarer 6 pct., at de her i juni forsat kører på vinterdæk. Dertil kommer 2 pct. af bilisterne, som ikke ved, om de har sommer- eller vinterdæk på bilen.
180.000 biler
Tallene i undersøgelsen svarer til, at ca. 180.000 biler[2] kører rundt med nedsat vejgreb og forøget bremselængde. Test har nemlig vist, at vinterdæk om sommeren indebærer en betydelig trafiksikkerhedsrisiko.
- Rent teknisk er problemet, at vinterdækkets gummiblanding er udviklet til lave temperaturer. Når temperaturen kommer over 5 grader, bliver vinterdæk gradvist blødere og egenskaberne dermed dårligere. Det betyder bl.a., at bremselængden øges, og at risikoen for aquaplaning stiger, forklarer Claus Chouhan, salgschef for Michelin i Danmark.
I 2015 sammenlignede det svenske, Statens Väg- og Transportforskningsinstitut i en test, nordiske vinterdæk med udvalgte kvalitetssommerdæk. Her var vinterdækkenes bremselængde 15-20 pct. længere på både tør og våd vej ved sommertemperaturer.
- Det er med god grund, at vi appellerer til, at du altid kører på de bedste dæk for årstiden. Mange vil blive overrasket over, hvor dårligt vinterdæk præsterer, når de bliver udsat for sommerlige varmegrader, siger Claus Chouhan.
Sommerdæk i fremgang
Michelin har siden 2011 gennemført sin årlige bilistrundspørge i Danmark. Andelen af bilister, som kører på vinterdæk om sommeren, har været relativt konstant gennem årene med udsving fra 4 - 7 pct.
Tallene viser også, at andelen af bilister, som vælger sommerdæk, i perioden er gået fra 69 pct. i 2011 til 80 pct. i 2016. Imidlertid viser undersøgelsen også, at 4 pct. svarer, at de har kørt på deres sommerdæk hele året – altså også hele vinteren. Selv om tallet er lavt, trodser mange tusinde bilejere altså fortsat dækbranchens vejledning om altid at vælge det bedste dæk for årstiden.
Mens der er forholdsvis mange danske biler med de forkerte dæk for årstiden, ser det både bedre og lidt værre ud hos vores nordiske naboer. I Sverige er det kun 2 pct. af bilisterne, som i en lignende undersøgelse svarer, at de kører med ”dubbfria” vinterdæk (vinterdæk uden pigge). I Norge gælder det for 7 pct. af bilisterne.
Hvad angår danskernes brug af helårsdæk, viser Michelins rundspørge, at 8 pct. af personbilerne på vejene i dag er udstyret med denne type dæk.
Fem dæktips fra Michelin:
- Altid sommerdæk om sommeren og vinterdæk om vinteren
- Tilpas altid din kørsel og hastighed efter underlaget, køreforholdene og dækkenes tilstand
- Kontrollér og tilpas lufttrykket i dine dæk efter antal af passagerer og last
- Placér altid de bedste og nyeste dæk bagerst (de med største mønsterdybde)
- Kontrollér mønsterdybden – loven kræver mindst 1,6 mm for sommerdæk og vinterdæk
[1] Undersøgelsen er udført online af TNS SIFO i begyndelsen af juni 2016. I alt deltager 1.004 danske bilister.
[2] http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml?cid=26472
Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@michelin.com
Michelin arbejder målrettet for at forbedre bæredygtig mobilitet for gods og mennesker ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle former for køretøjer. Michelin tilbyder også innovative B2B-tjenester, digitale services og udgiver rejseguides, hotel- og restaurantguides, vejkort og geografiske kort. Michelin har hovedkontor i Clermont-Ferrand, Frankrig. Selskabet har 112.300 ansatte i 170 lande og har 68 produktionsanlæg i 17 lande. Dertil kommer Michelins teknologicentre i Europa, Nordamerika og Asien, hvor forskning og udvikling sker. Se mere på www.michelin.com eller www.michelin.dk
Tags: