Michelin-dæk til al slags vintervejr

Report this content

Med MICHELIN Alpin 5 leverer Michelin et vinterdæk, som giver optimal sikkerhed fra oktober til april - uanset vej- og vejrforhold.

Om bare en måned vil tusinder af bilister skifte fra sommer- til vinterdæk. Hos Dækbranchen er forventningen, at godt 84 procent af de private bilister bytter sommerdækkene ud med vinterdæk over de kommende måneder.

Og til de mange vinterbevidste danskere har Michelin en nyhed. For med sit nye vinterdæk, MICHELIN Alpin 5, leverer dækfirmaet et dæk med maksimal performance og sikkerhed på alle vinterens meget forskellige underlag.

MICHELIN Alpin 5 er produkt af omfattende laboratorie- og vejtests. Her har Michelins forskere arbejdet på at udligne de grundlæggende konflikter, et vinterdæk typisk har. F.eks. når det kommer til solidt greb på både iset og regnvådt underlag eller godt vejgreb på såvel våd som tør vej.

- Vinterens udfordringer for trafiksikkerheden handler ikke alene om kørsel i sne. Sagen er, at vinterens meget varierende vejforhold med våde, smattede, isede eller snedækkede veje, i samspil med lave temperaturer, udfordrer dækkene og trafiksikkerheden, siger Arne Sköldén, produktekspert for personbilsdæk hos Michelin i Norden.

Michelins ambition om at levere forbedrede egenskaber og øget sikkerhed uden at kompromittere nogen egenskaber bliver sammenfattet i MICHELIN Total Performance. I sit nye vinterdæk giver Michelin optimale egenskaber på både vådt, tørt, iset og snedækket underlag. Det sker ved hjælp af avancerede teknologier.

Skinne-effekt - griber fat i sne og forebygger aquaplaning
MICHELIN Alpin 5 har et blokopdelt mønsterdesign med dybe, retningsbestemte riller og et mere åbent mønster, som er 17 pct. højere end hos dækkets forgænger. Det betyder, at dækket skaber et aftryk i sne, der populært sagt danner en ’skinne’ og holder dækket på sporet. Samtidig betyder justeringer af de laterale riller i dækket, at vand ledes bedre bort fra kontaktfladen og risikoen for aquaplaning reduceres.

Klo-effekt - forbedret vejgreb i sne
Miniature-riller i dækket fungerer som tusinder af små kløer, der griber fat i underlaget og giver bedre greb. Sammenlignet med sin forgænger har MICHELIN Alpin 5, 12 pct. flere blokke og 16 pct. flere riller.

Fodaftryk-effekt - mere præcis håndtering
Teknologien, StabiliGrip, giver med specialdesignede blokke i dækmønsteret et større ’fodaftryk’, altså udvidet kontaktflade med underlaget. Det sikrer bedre greb i underlaget og mere præcis og kontrolleret håndtering af bilen.

Sikkert greb i alt vintervejr
Med teknologien, Innovative Tread Compound Technology, har Michelin for første gang tilføjet såkaldte funktionelle elastomer til et vinterdæk. I samspil med Michelins Helio Compound-gummiblanding og et højt niveau af silica giver det et dæk med optimalt greb på vinterkolde, isede, våde og snedækkede veje. Samtidig opretholdes en høj grad af energieffektivitet – altså lav rullemodstand.

MICHELIN Alpin 5 findes i 27 forskellige størrelser, fra 195/65R15 til 225/55R17.

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@se.michelin.com

Om Michelin
Michelins mission er at bidrage til konstant at forbedre varer og mennesker mobilitet ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle typer af køretøjer, f.eks. biler, cykler, entreprenørmaskiner, fly, jorbrugsudstyr, lastvogne, motorcykler og den amerikanske rumfærge. Michelin udgiver også vejkort, rejse-, restaurant- og hotelguider samt tilbyder elektroniske rejsetjenester på viamichelin.com. Michelins hovedkontor ligger i Clermont-Ferrand i Frankrig. Michelin driver virksomhed i mere end 170 lande med 111.200 ansatte, heraf cirka 300 i Norden. Nærmere information på: www.michelin.com eller www.michelin.dk.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links

Citater

Vinterens udfordringer for trafiksikkerheden handler ikke alene om kørsel i sne. Sagen er, at vinterens meget varierende vejforhold med våde, smattede, isede eller snedækkede veje, i samspil med lave temperaturer, udfordrer dækkene og trafiksikkerheden
Arne Sköldén, produktekspert for personbilsdæk hos Michelin i Norden