Michelin klar med to nye dæk i X Multi Energy-serien

Report this content
  •       To nye og efterspurgte dæk til regionale transporter
  •        Lavere brændstofforbrug, mindre CO2-udledning, længere levetid og øget   sikkerhed

Michelin udbygger nu den populære dækserie Michelin X® Multi™ Energy™ til regionale transporter. Det sker med to nye dæk i dimension 315/80R22.5, hhv. X Multi Energy Z til de styrende hjul og X Multi Energy til drivhjulene. De nye og længe efterspurgte dimensioner supplerer den eksisterende 315/70R22.5-udgave af dækket, der allerede findes på det danske marked.

Michelin X Multi Energy blev lanceret i 2018, og er det første lastbilsdæk til regionale transporter, som er designet for at give en bedre brændstoføkonomi.

Dækkets lave rullemodstand sænker således brændstofforbruget og dermed også CO2-udledningen.

Samtidig har Michelin med avanceret dækteknologi skabt et dæk, der har længere levetid og øget sikkerhed. Den lave rullemodstand i Michelin X Multi Energy betyder, bl.a. at:

  • dækket sparer op til 1,1 liter brændstof per 100 km sammenlignet med Michelin X® Multi™ (baseret på VECTO-beregninger[1]).
  • da brændstoffet er transportørernes næststørste post på budgettet, kan X Multi Energy hjælpe med til at nedbringe omkostningerne.
  • dækket reducerer klimaaftrykket med op til 2,840 kg CO2 per 100 kilometer[2].
  • Michelin X Multi Energy opfylder alle krav fra lastbilsproducenterne ift. VECTO-standarden.

X Multi Energy-seriens stærke egenskaber er resultat af tre innovative, patenterede teknologier:

MICHELIN Infinicoil Technology - en op til 400 meter lang, ubrudt stålwire, der ligger rundt om hele dækket for at forbedre stabiliteten i mønsteret, sænke brændstofforbruget og øge levetiden for dækket.

MICHELIN Regenion Technology - anvender 3D-print til produktionen af avancerede støbeforme for at skabe et dækmønster, der ændrer sig i takt med, at dækket bliver slidt. På den måde bevares mønstersporets evne til at fortrænge vand og give solidt vejgreb i hele dækkets levetid.

MICHELIN Powercoil Technology - en ny generation af robuste stålkabler i dæktrommen, der er lettere, mere holdbare og bidrager til at sænke dækkets rullemodstand.

Endelig gør Michelin X Multi Energys design, at dækket både kan mønsterskæres og regummireres. Dækket er mærket 3PMSF og M+S som tegn på de gode egenskaber og vejgreb i alle slags vejr - både regn og sne.

Klik her for foto- og videomateriale:

https://contentcenter.michelin.com:443/portal/shared-board/ae469763-d3d3-4c0b-9e7e-b043283be4e0

 

[1] 1,1 l/100 km lavere forbrug for MICHELIN X® Multi™ Energy™ Z og D 315/70R22.5 sammenlignet med MICHELIN X® Multi™ Z og D 315/70R22.5; og 0,7 l/100 km lavere forbrug for MICHELIN X® Multi™ Energy™ Z og D 315/80R22.5 sammenlignet med MICHELIN X® Multi™ Z og D 315/80R22.5.

[2] 2,84 kg reduktion i udledningen af CO2/100 km for MICHELIN X® Multi™ Energy™ Z og D 315/70R22.5 sammenlignet med MICHELIN X® Multi™ Z og D 315/70R22.5; og 1,8 kg lavere CO2-udledning per 100 km for MICHELIN X® Multi™ Energy™ Z og D 315/80R22.5 sammenlignet med MICHELIN X® Multi™ Z og D 315/80R22.5.

VECTO (The Vehicle Energy Consumption Calculation Tool) er en omregningsmodel, som anvender certificerede værdier til at beregne brændstofforbrug og CO2-udledning fra en standard 4x2 trækker og treakslet semi-trailer (korrigeret for S-T-effekt) i regional transport (50%) og long-haul-transport (50%) med en standard last. VECTO er udviklet af EU-kommissionen sammen med JRC, IVT og TÜV for at sikre lastbilskøbere gennemsigtighed og viden om CO2-udleding fra de tunge lastbiler og for at indføre minimumsstandarder for lastbilers udslip. For mere, se: https://ec.europa.eu/jrc/en/publication/report-vecto-technology-simulation-capabilities-and-future-outlook

Lotta Wrangle, pressechef Michelin Nordic, +46 72 250 07 40, lotta.wrangle@michelin.com

Michelin er en af verdens førende dækproducenter og har et mål om at forbedre kundernes mobilitet ved at producere og distribuere de mest bæredygtige dæk, serviceydelser og løsninger. Michelin tilbyder også digitale tjenester, vejkort og guides, der hjælper med til at gøre rejsen bedre. Endelig udvikler Michelin højteknologiske materialer, som i dag anvendes i mobilitetsindustrien. Michelin Gruppen har hovedkontor i Clermont-Ferrand i Frankrig og er repræsenteret i 170 lande, har 127.000 medarbejdere i verden og 69 produktionsanlæg. I alt producerede Michelin i 2019 200 millioner dæk (www.michelin.com).

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links

Hurtige fakta

 dækket sparer op til 1,1 liter brændstof per 100 km sammenlignet med Michelin X® Multi™ (baseret på VECTO-beregninger ).  da brændstoffet er transportørernes næststørste post på budgettet, kan X Multi Energy hjælpe med til at nedbringe omkostningerne.  dækket reducerer klimaaftrykket med op til 2,840 kg CO2 per 100 kilometer .  Michelin X Multi Energy opfylder alle krav fra lastbilsproducenterne ift. VECTO-standarden.
Tweet dette