Mildere vintre får bilister til at udskyde skiftet til vinterdæk
De seneste års milde vintre har ændret bilisters opmærksomhed på, hvornår der skal vinterdæk på bilen. Mange risikerer derfor at blive overrasket, når kulden først rammer. Samtidig stiger andelen af bilister, der vælger helårsdæk som en nem løsning. Men hvor moderne kvalitetshelårsdæk er et fint dækvalg for nogle bilister, kan tendensen til at udskyde skiftet til vinterdæk være problematisk, når vintervejret pludselig kommer.
Efter, at bilisterne i en årrække har været meget opmærksomme på det halvårlige skifte fra sommer- til vinterdæk her i efteråret, har tingene ændret sig de senere år. Her har fraværet af tidlig frost og en lav risiko for sne fået bilister til at ”trække” dækskiftet lidt eller helt glemme vinterdækkene indtil frost og sne pludselig er over os.
Tendensen er, at bilisterne er blevet lidt mindre fokuserede på, hvornår det er en god ide at få skiftet til vinterdæk. Hvor oktober tidligere var absolut højsæson, så strækker skifte-perioden sig nu langt ind i november og for nogle helt ind i december. Tag bare sidste år, hvor pludselig sne i starten af december fik bilister, som havde glemt vinterdækkene, til at rende dækcentrene over ende.
- Jeg forstår godt, at man måske slækker lidt på de gode vaner med vinterdæk, når vintervejret udebliver år efter år. Men fra et trafiksikkerhedsperspektiv er det ikke en heldig udvikling, fordi sommerdæk ikke er beregnet til kulde, siger Claus Chouhan fra Michelin i Danmark.
Under 7 plusgrader vinder vinterdækket
Mildere vintre ændrer nemlig ved vigtigheden af aldrig at køre på sommerdæk i vinterhalvåret. For ved lave temperaturer mister gummiet i et sommerdæk nemlig gradvist sin blødhed og fleksibilitet. Det går ud over sommerdækkets vejgreb og bremseegenskaberne.
Vinterdækket derimod er designet til at bevare sin fleksibilitet i kulde og har et dækmønster, der er designet til de mere våde, fedtede og også rim- og isglatte forhold i vinterhalvåret. Test af sommerdæk og vinterdæk viser, at vinterdæk på kold og våd vej kan have op til 30 % kortere bremselængde – på is og sne bliver forskellen endnu større. Helt op til 19 meter ved 50 km/t[1]. Derfor skal bilisterne ifølge Claus Chouhan holde fast i de gode vinterdæk-vaner.
- Mit råd er, at du får planlagt skiftet til vinterdæk i god tid. Selv om temperaturen i dagtimerne i oktober godt kan ligge over 7 grader, så tænk på, hvornår du oftest sidder bag rattet. Det er typisk i morgentimerne og i tidlige aftentimer, hvor det er koldere end midt på dagen. Så oktober er faktisk en god måned til at få booket dækskiftet. Men uanset, hvad du gør, så glem alt om at liste igennem vinteren på sommerdæk. Det er decideret farligt, siger han.
Helårsdæk vinder terræn
Selv om flere skifter senere og senere, er det stadig 80-85 procent af bilisterne, som ifølge Dækbranchen skifter mellem sommer- og vinterdæk. Tal fra dækbranchen viser også, at andelen af bilister, der vælger helårsdæk, er stigende. I dag udgør helårsdæk ca. 10 procent af markedet.
Fremgangen for helårsdækkenes skyldes bl.a. nye typer af helårsdæk med forbedrede egenskaber – både sommer og vinter. Et eksempel er Michelins CrossClimate 2, der i dag findes i en udgave til personbiler, til de populære SUV’er og til varevogne. Et dæk, som har opnået officiel vintercertificering, 3PMSF.
- Kvalitetshelårsdæk er blevet bedre og bedre i designet. Det gælder bl.a. vores eget CrossClimate-dæk, som har mange fans herhjemme. Særligt bilister i de større byerne vælger helårsdæk, fordi det er en bekvem løsning, hvor du slipper for opbevaring. Men det er ikke alene et byfænomen i dag. Typisk har mange kunder til helårsdæk et transportbehov, hvor de kan lade bilen stå, hvis det virkelig sner en dag, siger Claus Chouhan.
Ifølge Claus Chouhan er der også en tendens til, at bilister i stigende grad søger den mest bæredygtige løsning, når der skal nyt dæk på bilen. Det gælder også for vinterdæk, hvor forbrugerne ofte efterspørger dæk med den længste holdbarhed, altså flest kilometer i gummiet. Det er derfor Michelin har udviklet sin Performance Made to Last Teknologi, der bl.a. gør, at Michelins dæk trygt kan køres helt ned til 1,6 mm mønsterdybde.
Overblik over Michelins vinterdæk:
https://www.michelin.dk/auto/browse-tyres/by-season/winter
Overblik over Michelins helårsdæk:
https://www.michelin.dk/auto/browse-tyres/by-season/allseason
[1] AUTO BILD Winter tyre test 2021 (Issue 40/2021)
Maira Zöller
Head of Public Relations Michelin Europe North
+49 (0) 1 525 469 8848
maira.zoeller@michelin.com
Anders Parby
Lokal PR-kontakt, Danmark
+45 4087 6845
ap@rubisco.dk
Michelin er en af verdens førende dækproducenter og har et mål om at forbedre kundernes mobilitet ved at producere og distribuere de mest bæredygtige dæk, serviceydelser og løsninger. Michelin tilbyder også digitale tjenester, vejkort og guides, der hjælper med til at gøre rejsen bedre. Endelig udvikler Michelin højteknologiske materialer, som i dag anvendes i mobilitetsindustrien. Michelin Gruppen har hovedkontor i Clermont-Ferrand i Frankrig og er repræsenteret i 177 lande, har 124.760 medarbejdere i verden og 68 produktionsanlæg. I alt producerede Michelin i 2021 173 millioner dæk (www.michelin.com).
Tags: