Nyt anhængerdæk fra Michelin
Michelin har udvidet sin dækserie MICHELIN X® Multi™, så den nu indbefatter et dæk specielt beregnet til anhængere, MICHELIN X® Multi™ T. Det gør det muligt for vognmænd at udstyre hele vogntoget med dæk fra samme dækserie.
Det nye MICHELIN X Multi T erstatter den seneste version af MICHELIN XTE3, som med over fire millioner solgte dæk i Europa siden 2007 er reference på markedet.
Michelins nye anhængerdæk er forbedret på flere punkter, når det gælder sikkerhed ved lastning, mulighed for at sikre leveringstider og omkostningskontrol. Det nye dæk har flere fordele såsom et brændstofforbrug, der er 0,7 liter lavere pr. 100 km (svarende til en årlig besparelse på næsten 10.000 kroner for en trækker med anhænger, som kører 110.000 km) og ti procent længere levetid. Desuden er dækket M+S-mærket (Mug and Snow).
I det europæiske mærkningssystem for dæk er det nye MICHELIN X Multi T klassificeret som et af markedets bedste i sin kategori på alle tre kriterier med B-mærkning for både rullemodstand (en klasse bedre end den forrige generation) og bremseegenskaber på vådt underlag samt en enkelt lydbølge for støjniveau på 69 dB.
De vigtigste nyheder for MICHELIN X Multi T dækket er:
- bedre greb i såvel tørt som vådt føre takket være et nyt dækmønster, der effektivt dræner vandet og giver en jævn slitage.
- de fire langsgående mønsterspor, som giver bedre dræning af vandet i hele dækkets levetid.
- dækmønsterets udformning og længere mønsterspor, som giver gode køreegenskaber på våde veje.
I MICHELIN X Multi T er der benyttet en ny gummiblanding i dækmønsteret, som mindsker rullemodstanden og forlænger levetiden. Den er blevet døbt "Carbion" og er resultatet af både nye komponenter og en ny fremstillingsproces.
Med en belastning på 4.500 kg, et dæktryk på ni bar og en hastighed på 100 km/t er det nye dæk 6 grader koldere end forgængeren, hvilket giver lavere rullemodstand, lavere brændstofforbrug og lavere udslip af kuldioxid sammenlignet med den tidligere generation.
Den nye gummiblanding er også mere modstandsdygtig over for skæreskader under lastning og losning, hvilket specielt er vigtigt for anhængere. Det forlænger dækkets levetid og øger muligheden for regummiering.
Godkendelsesprocenten ved Michelins Remix-regummiering er 88 procent for MICHELIN X Multi T dækket. Hvert regummieret dæk sparer 55 kg råmaterialer.
For at imødekomme regional efterspørgsel introducerer Michelin yderligere to versioner af MICHELIN X Multi T:
- en mere robust version af MICHELIN X MultiWay HD XZE med en større lastekapacitet, nemlig ti ton pr. aksel.
- et nyt MICHELIN X Multi Winter T dæk udviklet til vanskelige vinterforhold.
MICHELIN X Multi T og den mere robuste version af dækket introduceredes i juli 2014, mens vinterversionen kommer i oktober 2014.
En chip til radiofrekvensidentifikation vil i samme tempo blive indbygget i MICHELIN X Multi T dækkene. Det er en intelligent, trådløs elektronisk enhed, som kan lagre og overføre data. Ved hjælp af den kan vognmanden føre kontrol med sine dæk og optimere sine investeringer.
Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@se.michelin.com
Om Michelin
Michelins mission er at bidrage til konstant at forbedre varer og mennesker mobilitet ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle typer af køretøjer, f.eks. biler, cykler, entreprenørmaskiner, fly, jorbrugsudstyr, lastvogne, motorcykler og den amerikanske rumfærge. Michelin udgiver også vejkort, rejse-, restaurant- og hotelguider samt tilbyder elektroniske rejsetjenester på viamichelin.com. Michelins hovedkontor ligger i Clermont-Ferrand i Frankrig. Michelin driver virksomhed i mere end 170 lande med 111.200 ansatte, heraf cirka 300 i Norden. Nærmere information på: www.michelin.com eller www.michelin.dk.
Tags: