Nyt samarbejde med Michelin bringer PlayStation Gran Turismo Sport endnu tættere på virkeligheden
PlayStation har valgt Michelin som sin ”officielle teknologipartner” til bilspillet Gran Turismo.
Aftalen, som strækker sig over flere år, gør Michelin til ”officiel dækleverandør” til FIA Certified Gran Turismo Championships. Dermed bliver dæk med Michelins brand nu synlige i spillet, som det eksempelvis var tilfældet under 3. World Tour Live på PlayStation Theatre på Broadway forrige weekend.
Samarbejdet indledes med, at udvalgt Michelin content til Gran Turismo Sport fra oktober 2019 gratis kan downloades til spillet. De nye Michelin-temaer indeholder:
- Michelin-sektion i Gran Turismo’s virtuelle museum ”Brands Central”, som introducerer spillere for Michelins historie inden for motorsport, racerløb og innovation.
- Michelins dækudvalg i ”Tuning”-sektionen af Gran Turismo Sport, hvor spillere kan tilpasse deres kørestrategi via valg af hårde, medium eller bløde dæk.
- Michelin-reklameskilte på banen og scenografi fra mange af verdens største motorløb og -motorsportsevents.
Siden Michelin-brødrene i 1885 stillede op med en specialbygget bil i løbet Paris-Bordeaux-Paris for at demonstrere det luftfyldte dæks gode egenskaber, har Michelin haft en gloværdig rolle i mange af de mest krævende og berømte racerløb i verden. Herunder 22 sejrer i træk i 24-timers Le Mans og mere end 330 sejrer i FIA World Rally Championship.
Gennem sit engagement i IA World Endurance Championship, FIA World Rally Championship, FIA Formula E og International Motor Sports Association series i USA bruger Michelin motorsport som laboratorium. Her indsamles enorme mængder af ’real life’ data, som Michelin omsætter til avancerede modeller og simulatorer og til udvikling af dæk. Dækteknologi, som har vist sig effektiv i racerløb, bliver til sidst bygget ind i dæk til mere almindelige sportsbiler, som de, der toner frem på skærmen i Gran Turismo.
I det nye samarbejde, som er det første af sin art, deler Michelin sin viden og erfaring med Sony. Målet er at give spillere i Gran Turismo en helt ny dimension, hvor dækstrategi bliver et vigtigt element i kørestrategien i spillet - og på den måde bringe spillere helt tæt på de beslutninger, som virkelighedens teams tager i pitten.
- Partnerskabet er et perfekt match, der kobler den mest succesfulde virtuelle køreoplevelse sammen med verdens førende inden for high performancedæk, siger Scott Clark, EVP i Michelin-gruppen med ansvar for Amerika og globalt ansvarlig for biler, sportsvogne og oplevelser.
- Hos Michelin er vi de førende i industrien inden for dæksimulering. Vi udvikler og trimmer virtuelle dæk på virtuelle biler allerede inden dækkene er produceret med en ekstrem livagtig gengivelse af, hvordan dækkene reagerer på biler i virkelighedens verden. Ved at kombinere vores teknologi med reelle data fra motorsport vil Sony kunne bygge endnu mere realistisk dækstrategi ind i spillet. På længere sigt vil det være med til at øge forståelsen for den kritiske rolle Michelins dæk har i at optimere en bils præstationer, tilføjer han.
- FIA Certified Gran Turismo Championships er skabt på en teknisk base af 25 års køresimulering i Gran Turismo spillet. Michelins passion for motorsport og ingeniørkunst vil hjælpe os på vejen mod vores vision om at bygge bro mellem racering i den virtuelle og den virkelige verden, siger Kazunori Yamauchi, serieproducent og præsident i Polyphony Digital Inc.
Yderligere information, se: https://michelinmedia.com/gran-turismo/
Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@michelin.com
Michelin er en af verdens førende dækproducenter og har et mål om at forbedre kundernes mobilitet ved at producere og distribuere de mest bæredygtige dæk, serviceydelser og løsninger. Michelin tilbyder også digitale tjenester, vejkort og guides, der hjælper med til at gøre rejsen bedre. Endelig udvikler Michelin højteknologiske materialer, som i dag anvendes i mobilitetsindustrien. Michelin Gruppen har hovedkontor i Clermont-Ferrand i Frankrig og er repræsenteret i 171 lande, har 114.000 medarbejdere i verden og 70 produktionsanlæg i 17 lande. I alt producerede Michelin i 2017 190 millioner dæk (www.michelin.com).
Tags: