Pas på slidte sommerdæk
På efterårets våde, fedtede veje er nedslidte sommerdæk en overset risiko, advarer Michelin, som samtidig fraråder et for tidligt skifte til vinterdækkene.
Efterårets komme kræver ifølge dækproducenten Michelin eftertanke blandt bilisterne. Efter en lang sommer kører mange om efteråret med sommerdæk, der er godt slidte. Måske nærmer dækmønsteret sig endda lovens grænse på 1,6 mm.
Gentagende kontroller på de danske veje viser, at op mod hver tredje bil kører med dæk, hvor mønsterdybden er under 3 mm. Og særligt når vejene bliver våde og mere fedtede om efteråret, øger slidte dæk bremselængden og forringer vejgrebet betydeligt.
- Vores erfaring er, at mange bilister glemmer løbende at holde øje med mønsterdybde på dækkene. Typisk er det noget, man selv eller værkstedet kontrollerer i forbindelse med skifte fra vinter til sommerdæk. Derfor kører mange ind i efteråret på alt for slidte – hvis ikke lige frem ulovlige – dæk. Ofte uden selv at vide det, siger Peter Qvist, salgschef hos Michelin.
Den manglende opmærksomhed omkring slitagen på dækkene understreges af en undersøgelse, som Michelin foretog tidligere på året. Her viste svarene fra 1.000 danske bilister, at kun lidt over halvdelen (54 pct.) kender lovens mindstekrav til dækkenes mønsterdybde på 1,6 mm.
- Det er klart, at lavt vidensniveau og manglende opmærksomhed på dækkenes tilstand kan være en farlig cocktail. Og risikoen ved at have nedslidte dæk bliver markant forøget, når årstiden skifter og vejene pludselige er mere våde og måske fedtede af efterårsblade, påpeger Peter Qvist.
Gem vinterdækkene lidt endnu
Bilister med slidte sommerdæk kan være fristede til at skifte til vinterdækkene lidt tidligere end planlagt. Men at udskyde investeringen i nye sommerdæk til foråret er en dårlig løsning på problemet.
Ifølge Michelin er både halvslidte sommerdæk og kørsel på vinterdæk i efteråret nemlig skidt for sikkerheden på vejene. Modsat hvad mange tror, giver vinterdæk nemlig ikke bedre greb i vejen i efteråret – heller ikke når kørebanen er våd.
- Mere end 20 pct. af bilisterne tror rent faktisk, at vinterdæk står bedre fast på våd vej end sommerdæk – altså om sommeren. Det er en farlig myte. For så længe gennemsnitstemperaturen er over syv grader, er det ubetinget sommerdækkene, der har de bedste egenskaber med hensyn til bremselængde og vejgreb, siger Peter Qvist.
Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@se.michelin.com
Om Michelin
Michelins mission er at bidrage til konstant at forbedre varer og mennesker mobilitet ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle typer af køretøjer, f.eks. biler, cykler, entreprenørmaskiner, fly, jorbrugsudstyr, lastvogne, motorcykler og den amerikanske rumfærge. Michelin udgiver også vejkort, rejse-, restaurant- og hotelguider samt tilbyder elektroniske rejsetjenester på viamichelin.com. Michelins hovedkontor ligger i Clermont-Ferrand i Frankrig. Michelin driver virksomhed i mere end 170 lande med 113.400 ansatte, heraf cirka 300 i Norden. Nærmere information på: www.michelin.com eller www.michelin.dk.
Tags: