Store Michelin-nyheder ved Paris Motor Show

Report this content

Tre dæknyheder, stort bilist-laboratorium og en innovativ ny dækteknologi, som nu krydser Atlanten. Årets biludstilling i Paris byder på en hel række af spændende indslag fra dækgiganten Michelin.

Mondial de l’Automobile 2014, årets store biludstilling i Paris, hører til en af de mest traditionsrige udstillinger i bilernes verden. Her præsenteres nyheder på stribe for et tusindtals publikum. Årets udstilling, ingen undtagelse, og ikke overraskende er franske Michelin stærkt repræsenteret.

Blandt meget andet med MICHELIN EverGrip teknologien, som bliver vist i Europa for første gang: En teknologi, der gør det muligt at lave dæk, som bibeholder deres oprindelige egenskaber på våd vej i takt med, at de bliver slidt.

Michelin præsenterer også tre dæknyheder. Bl.a. et nyt energidæk, MICHELIN Tall & Narrow, der, som navnet antyder, anvender utraditionelle proportioner i jagten på bedre brændstoføkonomi. Endelig lancerer Michelin et forskningstiltag i form af et bilist-laboratorium, hvor realtidsdata fra 2.800 bilister i Europa vil indgå i udviklingsarbejdet hos Michelin Technology Center.

- Ved Paris Motor Show viser vi, hvad Michelin Total Performance strategi handler om i praksis. Nemlig en strategi, hvor vi stræber efter at udvikle teknologier, der udfordrer fysikkens love og skaber dæk, hvor f.eks. lav rullemodstand og optimalt vejgreb i vådt føre eller holdbarhed og komfort ikke er modsætninger, men komplementære størrelser i et og samme dæk,” siger Arne Sköldén, produktekspert for personbilsdæk hos Michelin i Norden.

Vinter, SUV og bedre brændstoføkonomi
I Paris præsenterer Michelin tre nye dæk. Det nye vinterdæk, MICHELIN Alpin 5, som præsterer optimalt på vinterens meget forskellige underlag – lige fra iset til regnvåd, tør eller snedækket vej. Og så er der godt nyt til SUV-ejere. Med MICHELIN Latitude Sport 3 kommer et dæk udelukkende til kørsel på vej, der har fået flotte anmeldelser for sit høje sikkerhedsniveau og gode køreegenskaber. Selv om dækket kun har været på markedet siden første halvår 2014, er det allerede certificeret til SUV-flagskibe som Porsche Macan, Porsche Cayenne og BMW X5.

Michelin præsenterer også sit nye ’Tall & Narrow’ energidæk. Et dæk med et unikt, energieffektivt design, udviklet specielt til Renaults EOLAB prototype, der kører 100 km/l. Dækket sætter ny standard for bildæks proportioner (145/70 R 17). Det er blot 145 mm bredt og har en større diameter end normale dæk. Det reducerer vind- og rullemodstanden og giver 15 pct. bedre brændstoføkonomi. Dækkets smalle design reducerer samtidig risikoen for aquaplaning.

Sikkert vejgreb uanset alder
Med MICHELIN EverGrip teknologi bibeholder et dæk sit oprindeligt, gode vejgreb på våd vej, selv om det slides. Teknologien blev vist for første gang på årets motorshow i Detroit, men vises nu i Europa. Den bygger på en kombination af en særlig gummiblanding til vådt underlag; ekspanderende regn-riller i en geometrisk form, der gør dem bredere, når dækket slides; og et ekstra mønstersæt langs dækskulderen, der kommer til syne ved slitage. EverGrip anvendes i MICHELIN Premier A/S, der sælges i USA, men teknologien vil de kommende år blive indført og tilpasset til forholdene på andre markeder også.

Kæmpe bilist-laboratorium
Endelig præsenterer Michelin også sit seneste testinitiativ: Et stort bilist-laboratorium, som indsamler brugerdata fra 2.800 privatejede biler på tværs af Europa. Det sker ved hjælp af et specielt måleredskab i bilerne, som via internettet sender indsamlet data om bilisternes kørsel til Michelin Technology Center. F.eks. accelerationer, opbremsninger, kørsel i kurver og sving mm. Her bliver data analyseret og koblet til oplysninger om vejr og vejbane. Alt sammen med det formål at udvikle Michelins forskeres forståelse af bilisters kørevaner og anvende denne viden i innovationsarbejdet.

Hvert år investerer Michelin over 640 millioner Euro i Research and Development programmer. Virksomheden udfører bl.a. 75.000 tests med forbrugere rundt om i verden og laver brugerundersøgelser med ca. 11.000 forbrugere. Se mere her.

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@se.michelin.com

Om Michelin
Michelins mission er at bidrage til konstant at forbedre varer og mennesker mobilitet ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle typer af køretøjer, f.eks. biler, cykler, entreprenørmaskiner, fly, jorbrugsudstyr, lastvogne, motorcykler og den amerikanske rumfærge. Michelin udgiver også vejkort, rejse-, restaurant- og hotelguider samt tilbyder elektroniske rejsetjenester på viamichelin.com. Michelins hovedkontor ligger i Clermont-Ferrand i Frankrig. Michelin driver virksomhed i mere end 170 lande med 111.200 ansatte, heraf cirka 300 i Norden. Nærmere information på: www.michelin.com eller www.michelin.dk.

Tags: