Uddelingen af de nordiske Michelin-stjerner 2021 bliver udskudt
På grund af coronasituationen bliver den nordiske Michelin-guide i år lanceret ved en digital event i foråret.
Michelin-guiden har besluttet at rykke lanceringsdatoen for Michelin Guide Nordic Countries 2021 fra den 8. februar til en gang i foråret. Den endelige dato er ikke besluttet, men det ligger fast, at uddelingen af de eftertragtede stjerner vil foregå ved en digital event, der afholdes i samarbejde med Visit Region Stavanger i Norge. Ændringerne sker pga. den fortsatte pandemi, der ikke gør det muligt at samle mange mennesker fysisk, som det ellers var planen i næste uge i Stavanger.
– Det seneste år har været ekstremt udfordrende for restaurationsbranchen i hele verden. Alligevel har vores team været utroligt imponeret over det engagement og den kreativitet som kokke og deres medarbejdere har udvist under krisen. Ved, at vi holder fast i at lancere 2021-stjernerne i den nordiske Michelin-guide i et år som dette, håber vi på at kunne fejre og skabe opmærksomhed om hele branchen, siger Gwendal Poullennec, International direktør for Guide Michelin.
Udholdenheden, tilpasningsevnen og engagementet som kokke og restauratører i Norden har vist under pandemien understreger, at det er en branche med et enormt potentiale. Michelin-guiden ønsker at støtte de største talenter og anspore madelskere til at genopdage fornøjelsen ved god mad.
Udover uddelingen af de eftertragtede Michelin-stjerner vil den digitale lanceringsevent også inkludere det nye udvalg af Michelins ”grønne stjerner” - en anerkendelse til restauranter, som er dybt engageret i bæredygtig gastronomi. Og for tredje år i træk uddeles også de særlige hæderspriser til kokke, som formår at påvirke og udvikle branchen på forskellige måder.
- Stavanger og hele regionen er glade for at kunne være værter for den digitale lancering af Michelin-guiden. Vi glæder os til samarbejdet med Michelin om denne vigtige begivenhed for hele Stavangerregionen. Vi har fantastiske restauranter med nogle af Norges bedste kokke, og så er vi en region, der har et udsøgt udvalg af eftertragtede råvarer. Den opmærksomhed, som Michelin-guiden skaber, vil være med til at placere Stavanger-området som et spændende rejsemål for madelskere, siger Elisabeth Saupstad, Turismedirektør, Visit Region Stavanger.
Praktisk information, dato og tidspunkt for den digitale præsentation af Michelin Guide Nordic Countries 2021 vil blive offentliggjort i løbet af foråret.
Følg Michelin Guide på:
- Instagram: https://www.instagram.com/michelinguide/
- Facebook: https://www.facebook.com/guideMICHELINfr/
Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@michelin.com
Michelin er en af verdens førende dækproducenter og har et mål om at forbedre kundernes mobilitet ved at producere og distribuere de mest bæredygtige dæk, serviceydelser og løsninger. Michelin tilbyder også digitale tjenester, vejkort og guides, der hjælper med til at gøre rejsen bedre. Endelig udvikler Michelin højteknologiske materialer, som i dag anvendes i mobilitetsindustrien. Michelin Gruppen har hovedkontor i Clermont-Ferrand i Frankrig og er repræsenteret i 170 lande, har 127.000 medarbejdere i verden og 69 produktionsanlæg. I alt producerede Michelin i 2019 200 millioner dæk (www.michelin.com).
Tags: