Motatos, Tise og Børneloppen: Cirkulær indkøb er det nye sort - så stor er væksten i den cirkulære sektor
Nu starter årets store handels begivenheder med Black Week og juleindkøb. Trods den udfordrende økonomiske situation er det sandsynligt, at Black Week-salget stadig vil se en vækst. Dog, er det kun en del af historien. Ved siden af den lineære økonomi vokser den cirkulære økonomi endnu mere. Dette ses tydeligt hos flere cirkulære aktører, der kan præsentere væksttal, som traditionel handel kun kan drømme om.
At interessen for cirkulær indkøb er større end nogensinde, kan bekræftes af Motatos, Tise og Børneloppen, som alle har oplevet øget interesse for deres respektive cirkulære vareudbud midt i de vanskelige økonomiske tider. I løbet af de seneste år har Motatos reddet over 5.000 ton føde -og forbrugsvarer fra at blive smidt ud siden deres opstart, Tise har solgt second hand tøj, som resulterede i en estimeret reduktion af CO2 udledning på 13.000 ton, og Børneloppen har solgt second hand børnetøj for 197 millioner DKK, hvilket har resulteret i en besparelse på 1,7 milliarder liter vand, svarende til 340 millioner toiletskylninger.
Hvorfor vokser de cirkulære vareudbud så stærkt? Er det kun drevet ud fra et bæredygtighedsprincip? Nej, det er til stede blandt danskerne, men der er også andre kræfter på spil, som styrer danskernes forbrugsvaner: Nemlig pris og bekvemmelighed. Takket være et større udbud af cirkulære aktører er det blevet meget nemmere at handle cirkulært. Derudover er det også oftest billigere at købe second hand varer end nye.
“Unge familier har været i front, når det kommer til bæredygtighed. For førstegangsforældre virker det til at være mere normalt at købe de fleste babyting brugt. Men i løbet af det sidste år, er bedsteforældrene virkelig begyndt at handle mere brugt - de elsker at forkæle deres børnebørn med billigt legetøj” siger Johanna Kiel, medstifter af Børneloppen.
At den cirkulære handel vokser, og at der sker en ændring i danskernes forbrugsvaner, som peger mere hen imod den cirkulære økonomi, bekræftes i flere nyere undersøgelser. I høj grad ser det ud til, at det drejer sig om at lave priser bliver endnu vigtigere i udfordrende økonomiske tider.
“Det er utroligt opmuntrende at se undersøgelse efter undersøgelse, der indikerer flere cirkulære adfærdsmønstre og vækst inden for den cirkulære sektor. Vi kan kun bekræfte denne tendens, da alle tre virksomheder har observeret øget interesse og en større tilstrømning af kunder. Sammen har vi betjent over 2,5 millioner kunder det sidste år. Dette viser virkelig, at overkommelige og bæredygtige løsninger er vejen til at opnå endnu større bæredygtige resultater, selv i vanskelige økonomiske tider” siger Lærke Djernæs, Country Manager Denmark hos Tise.
At prisen er en faktor, der driver cirkulær indkøbsvaner, bekræftes også af kunder:
“Jeg elsker at købe second hand. Det er godt for miljøet, allergivenligt og frem for alt - godt for familiens økonomi” siger William Faber, kunde hos Børneloppen.
For en reel bæredygtig omstilling er det nødvendigt, at bæredygtige alternativer ikke er en luksus for de få, men at alle skal kunne være med på den bæredygtige omstilling.
“Vi tror stærkt på, at bæredygtighed skal blive mainstream og tilgængelig for alle for at skabe reelle forandringer. Det fantastiske er, at vi allerede er godt på vej - cirkulær shopping bliver uden tvivl det nye sort” konkluderer Peter Beckius, administrerende direktør hos Motatos.
Fakta om Cirkulær Shopping:
Interessen for bæredygtighed er stort, men prisen styrer det endelige køb:
- 63% af danskerne anser pris for at være en vigtig faktor, når man handler mad, mens kun 29% overvejer, om det er miljøvenligt.
- 7 ud af 10 danskere køber primært second hand varer online for at spare penge.
- Kun 15% af danskerne er villige til at betale mere for et mere miljøvenligt produkt.
Trange tider fører til cirkulære forbrugsvaner:
- 38% af danskerne køber mere mad med korte holdbarhedsdatoer end de gjorde for et år siden.
- 27% af danskerne siger, at de stigende priser har gjort dem mere interesserede i at købe second hand. For kvinder mellem 18 og 29 år stiger dette tal til 47%.1
- 13% af danskerne begyndte at købe mere tøj brugt.1
Cirkularitet i Danmark:
- 8 ud af 10 danskere har bidraget til den cirkulære økonomi inden for de seneste 12 måneder.
- 4 ud af 10 danskere har købt tøj brugt, i stedet for at købe nyt tøj inden for de seneste 12 måneder.
Sådan vokser den cirkulære sektor:
- Den globale cirkulære sektor forventes at vokse med over 100% mellem 2022 og 2026.
- Det globale marked for second hand tøj estimeres at være 84 milliarder dollars værd inden 2030, hvilket repræsenterer en stigning på 56 milliarder dollars på kun ét årti.
Danskernes favorit varer inden for cirkulær shopping:
- Top 3 madvarer, som Motatos har reddet fra at blive smidt ud:
1. Snacks 2. Sundhed og ernæringsprodukter 3. Kolonialvarer - Top 3 second hand tøj kategorier hos Tise:
1. Bukser 2. Sweaters 3. Kjoler - Top 3 børne second hand indkøb hos Børneloppen:
1. Overtøj 2. Populære danske brands, såsom Kongens Sløjd og Marmar. 3. Legetøj
1 Results from a Norstat Survey conducted on behalf of Tise in August 2022 with over 4.000 respondents.
Pressekontakt Motatos:
Hanna Thofelt Lindström
Head of Communications and Impact
hanna.thofelt.lindstrom@motatos.com
+46 763 16 12 07
Pressekontakt Tise:
Lærke Djernæs
Country Manager, Tise Denmark
laerke.djernaes@tise.com
+45 31 47 04 90
Pressekontakt Børneloppen:
Johanna Kiel Nielsen
Co-owner
johanna@boerneloppen.dk
+45 51 70 70 77
Om Motatos:
Motatos er et online-supermarked, som sælger dagligvarer undtaget køle- og frysevarer. Varesortimentet er produkter, som ellers ville risikere at være blevet smidt ud pga. fejlagtig emballage, overproduktion eller lignende. Motatos begyndte ud fra en viden om, hvor utrolig store mængder mad, der går til spilde indenfor fødevare-sektoren. Og hvor dårligt det er både for miljøet og for tegnebogen. Denne viden er siden omsat til en voksende E-handel, som begyndte i Sverige under navnet Matsmart, og i dag findes på fem europæiske markeder. www.motatos.dk
Om Tise:
Tise er en platform for second hand tøj (app-baseret) med målet om at få folk til at prioritere at shoppe brugt tøj. Tise blev grundlagt i Norge for 10 år siden, og er nu vokset yderligere ind i Norden og er aktive i Sverige, Danmark og Finland. På tværs af alle markeder findes der over 3.000.000 brugere, som har oprettet sig på platformen. Udover at være en markedsplads er Tise også et fællesskab af utålmodige ‘change-makers’, som aktivt kæmper for en grønnere fremtid og mere cirkularitet indenfor modeindustrien.
Om Børneloppen:
Børneloppen er et cirkulært franchise netværk, der startede i København tilbage i 2016. To mødre; Johanna og Sofie, ønskede at gøre det lettere for familier at købe og sælge second hand varer. Børneloppen har nu 14 butikker i Danmark, Island og Belgien, og hver franchisetager er passioneret omkring sin egen butik. Børneloppen har gjort det sjovt og enkelt at sælge brugt børnetøj og legetøj. Det er godt for familiernes budget - og godt for jordkloden.
Tags: