Aarhusiansk kontorhus får nyt certifikat på bæredygtighed
Som det første og hidtil eneste byggeri i Jylland bliver kontorhuset Skejby Company House III i Aarhus certificeret efter den nye danske bæredygtighedsstandard DGNB Denmark. Med certificeringen imødekommer byggeriet et stigende markedskrav om en objektiv vurdering af ejendommes miljømæssige og økonomiske bæredygtighed.Ud over at være det eneste byggeri i Jylland med det nye certifikat for bæredygtigt byggeri, DGNB Denmark, er Skejby Company House III på landsplan også blandt de første syv projekter, der har bestået bæredygtighedstesten i forbindelse med ordningens opstart. Det aarhusianske