Tilliden i det danske erhvervsliv vokser på trods af global ustabilitet
Et skarpt fald i virksomhedstilliden i mange af verdens hurtigst voksende økonomier er en advarsel om, at global handel måske står over for fortsat ustabilitet i de kommende måneder. I Danmark er tilliden imidlertid stigende. Siden april 2012 er den steget med 13 point (fra 78 til 91) i Regus Business Confidence-indeks.
Virksomhedstilliden i nogle af verdens førende vækstøkonomier er faldet betydeligt i løbet af de sidste seks måneder. Trods faldet er tilliden stadig større i de hurtigt voksende økonomier end i de modne økonomier – men tilbagegangen bør stadig ses som en advarsel til virksomheder verden rundt om at forblive smidige og forvente yderligere ustabilitet inden et generelt globalt opsving, ifølge det seneste Regus Business Confidence-indeks (BCI), som er baseret på svar fra mere end 24.000 fremtrædende forretningsfolk fra 92 lande.
Især tilliden i små virksomheder er helt i bund i både modne og udviklingsøkonomier, og når man tager små og mellemstore virksomheders vigtige rolle som vækstmotorer og jobudbydere i betragtning, er dette stærkt bekymrende. Adgang til overkommelig kredit og likviditetsstyring var blandt de største bekymringer, hvilket fremhæver behovet for fleksible erhvervsløsninger med løbende betaling, som kan give virksomheder plads til at være fleksible og smidige.
Nøgleresultater og statistik
- Det globale tillidsniveau ser ud stort set som for seks måneder siden; en nedgang på 2 procentpoint til 111 i forhold til april 2012.
- Andelen af danske virksomheder, der kunne rapportere en vækst i omsætningen steg fra 36 % i april 2012 til 42 %, og indtjeningen steg også fra 34 % til 42 %;
- Mindre end en fjerdedel (21 %) af de danske respondenter svarede dog, at de var tilfredse med regeringens støtte til erhvervslivet;
- Følgende emner udgør store udfordringer for små og nyetablerede virksomheder:
- networking (50 %)
- salg (44 %)
- administrative opgaver (39 %)
- likviditet (33 %)
- Respondenterne fremhævede også nogle foranstaltninger, som regeringen kunne introducere, der for alvor ville hjælpe små og nystartede virksomheder. Disse er:
- skattefritagelser (61 %)
- informationsservice (44 %)
- lavtforrentede lån (44 %)
"Det er tydeligt, at virksomhedstilliden er stagneret og at den i de hurtigtvoksende økonomier er faldet betydeligt siden vores sidste BCI-rapport i april," udtalte Regus' talsperson Kenneth Ohlendorff Country Manager Danmark. “Det tyder på, at afmatningen i handelen med Europa og de vestlige økonomier, kombineret med en lang række nationale faktorer, er en belastning. Der er dog også godt nyt, idet vi globalt ser, at andelen af virksomheder, der rapporterer stigende omsætning, er stabil, og indtjeningen er steget en anelse."
Kenneth Ohlendorff sagde: "Vi lagde især mærke til den udtalte mangel på bedring blandt iværksættere og små virksomheder. Respondenterne pegede på behovet for overkommelige og fleksible erhvervsløsninger for at forbedre deres likviditetssituation - især for faste udgifter såsom arbejdspladser, administrativ support og salg/marketing. For eksempel svarede 45 % af respondenterne, at et af de største problemer under nedturen har været ufleksible bygningslejekontrakter. Fleksible løsninger gør virksomheder i stand til at være mere smidige og frigøre likviditet til investeringer uden at skulle forlade sig på kredit, som er så svær at få i dag.”
Regus Business Confidence-indeks
I hver udgave præsenterer Regus Business Tracker-rapporten et opdateret Business Confidence-indeks. Dette indeks er en måling, som er baseret på et samlet antal positive og fremadrettede udtalelser, der kombinerer tendenser for omsætning og indtjening for en periode med betragtninger ang. det forventede økonomiske opsving i de kommende måneder, og har til formål at give virksomhederne et enkelt referencepunkt i forhold til undersøgelsens nøgleresultater. Dets gennemsnitlige udgangspunkt blev sat til 100 i første udgave af Regus Business Tracker i september 2009.
Om Regus
Regus er verdens største leverandør af fleksible arbejdspladsløsninger med et udvalg af produkter og servicer, der strækker sig fra fuldt møblerede kontorer til professionelle mødelokaler, business lounges og verdens største netværk af videokonferencefaciliteter. Regus giver dig mulighed for at arbejde på din egen måde, uanset om det er hjemmefra, mens du er på farten eller på et kontor. Kunder som f.eks. Google, GlaxoSmithKline og Nokia er sammen med hundredtusinder af voksende små og mellemstore virksomheder nogle af dem, der har glæde af at outsource deres behov for kontorer og arbejdspladser til Regus, hvilket giver dem mulighed for at koncentrere sig om deres kerneaktiviteter.
Over 1.000.000 kunder om dagen har glæde af Regus' faciliteter overalt i verden på mere end 1.200 beliggenheder i 550 byer og 96 lande, hvilket giver den enkelte mulighed for at arbejde hvor som helst og når som helst. Regus blev grundlagt i Bruxelles, Belgien, i 1989 og har hovedkontor i Luxembourg. Regus er noteret på London Stock Exchange. Du kan få flere oplysninger ved at besøge: www.regus.com
Tags: