De svenske turister søger igen mod Danmark
Ifølge færgerederiet Stena Line, der driver færgeruten mellem Frederikshavn og Gøteborg, vender de svenske turister nu igen deres øjne mod Danmark. Hos færgerederiet oplever man lige nu et opsving i svenske bookinger på ruten mod Frederikshavn. Sammenlignet med sidste år har Stena Line en stigning i antallet af bookinger på 29 procent, og for første gang siden 2019 er mange af sommerens afgange fuldt bookede.
Den lave svenske kronekurs har fået mange danskere til at tage på ferie i Sverige. Omvendt har det også sat en hæmsko for tilstrømningen af turister flere steder i Danmark, men nu er der gode nyheder til de byer i det østlige Jylland, som har savnet de svenske gæster.
I den seneste tid har færgerederiet Stena Line, der driver to færgeruter mellem Sverige og Jylland, nemlig oplevet en ændring i bookingmønstrene for færgeruten mellem Frederikshavn og Gøteborg. Sammenlignet med sommeren 2022 er antallet af bookinger steget med hele 29 procent, og gennem den sidste uge er der strømmet 4000-5000 bookingerne ind i døgnet, hvilket nu betyder, at flere afgange er fuldt bookede. Sidste gang færgerederiet oplevede et lignende opsving i efterspørgslen på sine færgeoverfarter var i 2019.
”Vi oplever en stor interesse for ruten Frederikshavn-Gøteborg. På grund af den lave kurs på den svenske krone har vi haft et højt antal danskere på ruten over en længere periode. Dét, vi kan se nu, er, at også svenskerne er begyndt at booke rejser over Kattegat. Den markante stigning i antallet af svenske gæster kan skyldes, at mange har været tøvende med at bestille ferie og derfor først booker nu,” siger Ulf Staff, Travel Commercial Manager hos Stena Line
En undersøgelse gennemført af Göteborg & Co viser, at 50 procent af svenskerne ønsker at tage på flere dagsudflugter. En tendens, som de aktuelle bookingtal hos Stena Line støtter op omkring.
Stena Line har flere daglige afgange i begge retninger mellem Frederikshavn og Gøteborg, hvor færgeoverfarten tager 3 timer og 20 minutter. Alle færger på ruten har restaurant, legeområder og butikker ombord samt mulighed for at medbringe bil og cykel.
For mere information, kontakt venligst: Ulf Staaff, Travel Commercial Manager hos Stena Line, på telefon: +46 (0) 765 11 83 52 eller mail: ulf.staaff@stenaline.com
Om Stena Line: Stena Line er et af Europas førende færgerederier med 39 fartøjer og 18 færgeruter i Nordeuropa. Stena Line er en vigtig del af det europæiske logistiknetværk og udvikler nye intermodale fragtløsninger ved at kombinere transport mellem jernbane, vej og til søs. Stena Line spiller også en væsentlig rolle for turismen i Europa med sin omfattende passagerdrift. Virksomheden er familieejet, blev grundlagt i 1962 og har hovedkontor i Gøteborg. Stena Line er en del af Stena AB-koncernen, som har 15.700 ansatte og en årlig omsætning på cirka 37 milliarder svenske kroner. Læs mere her: www.stenaline.com.