Færre feriegæster gik ombord på Stena Line end forventet denne sommer
Stena Line rapporterer en negativ udvikling for årets sommersæson, især blandt svenske, men også danske passagerer. I juli rejste 14 procent færre passagerer mellem Frederikshavn og Gøteborg og Grenå og Halmstad sammenlignet med året før. Dog ser det ud til at vende i de kommende måneder, hvor Stena Line regner med at nå deres budgetmål.
Sommeren er normalt højsæson for Stena Line, men i år har den vist sig at være noget mere udfordrende end ventet. Nedgangen i rederiets bookingtal kan spores tilbage til april i år, og i juli lå den samlede passagervolumen 22 procent under budgettet og 14 procent lavere end samme periode sidste år. Det svenske marked står for den største del af faldet, men også det danske marked har vist tegn på opbremsning.
"Desværre har sommeren ikke levet op til vores forventninger. Udfordringerne, vi står over for, især på det svenske marked, er vi ikke alene om – hele rejse- og turistbranchen har i længere tid været påvirket af faktorer som inflation, stigende renter, en svag svensk krone og reduceret købekraft hos svenske husholdninger, hvilket desværre betyder, at færre svenskere tager til Danmark" siger Ulf Staaff, Travel Commercial Manager hos Stena Line.
Resten af året ser lysere ud
Den negative bookingtrend ser dog allerede ud til at være vendt. De tidlige indikationer for august og september viser, at Stena Line sandsynligvis vil nå deres budgetmål for disse måneder.
"Selvom sommeren ikke levede op til forventningerne, er der håb om, at markedet vil stabilisere sig og vende tilbage til vækst. Vi tror og håber også på, at den fortsat faldende inflation og lavere renter i 2025 vil føre til en genopretning af både det svenske og danske marked. Men uanset hvad, er vi hos Stena Line klar til at rulle ærmerne op og fortsætte med at tilpasse os til markedets ændringer," siger Ulf Staaff.
For mere information, kontakt venligst:
Ulf Staaff, Travel Commercial Manager hos Stena Line
Telefon: +46 (0) 765 11 83 52
E-mail: ulf.staaff@stenaline.com
Om Stena Line:
Stena Line er et af Europas førende færgerederier med 33.300 sejladser om året og omkring 40 fartøjer og 20 ruter i Nordeuropa og Middelhavet. Stena Line er en vigtig del af det europæiske logistiknetværk og udvikler nye intermodale fragtløsninger ved at kombinere transport med jernbane, vej og til søs. Stena Line spiller også en væsentlig rolle for turismen i Europa med sin omfattende passagerdrift. Virksomheden er familieejet, blev grundlagt i 1962 og har hovedkontor i Gøteborg. Stena Line har 6.300 ansatte og omsætter 19 milliarder svenske kroner årligt. Mere information findes på www.stenaline.com.
For mere information, kontakt venligst: Ulf Staaff, Travel Commercial Manager hos Stena Line, på telefon: +46 (0) 765 11 83 52 eller mail: ulf.staaff@stenaline.com
Om Stena Line: Stena Line er verdens største privatejede færgerederi og råder over 39 fartøjer på 17 færgeruter i Nordeuropa med 27,000 afgange om året. Stena Line er dermed en vigtig del af det europæiske logistiknetværk og udvikler nye intermodale fragtløsninger ved at kombinere transport med jernbane, vej og skib. Stena Line spiller også en væsentlig rolle for turismen i Europa med sin omfattende passagertransport. Selskabet er familieejet, blev grundlagt i 1962 og har hovedkontor i Göteborg. I Danmark sejler Stena Line på ruterne Frederikshavn-Göteborg og Grenaa-Halmstad. Stena Line har 5,900 ansatte og en årlig omsætning på 17 milliarder svenske kroner. Læs mere her: www.stenaline.com.