Flere danskere booker færgen når de vil opleve den svenske natur
Danskernes interesse for at overnatte i naturen på en komfortabel måde er steget kraftigt siden 2020, og Sverige er et yndet rejsemål for naturnære ferieoplevelser. Hos færgerederiet Stena Line ser man en positiv udvikling i sommerens bookingtal på ruten Grenå-Halmstad, som på nuværende tidspunkt er fire gange højere sammenlignet med sommeren 2021. Det er særligt naturoplevelser, der trækker på gæsterne.
Danskernes interesse for at campere og overnatte i naturen er steget kraftigt siden 2020. I følge brancheorganisationen Camping Outdoor Danmark var 2021 året, hvor danskerne for alvor fik øjnene op for denne type ferie. 2021 satte rekord i campingovernatninger. Mange danskere ønsker dog at kombinere friluftslivet med komfort og luksus, hvilket Sverige i høj grad kan tilbyde. Dette kan være en af årsagerne til, at Stena Line oplever et stigende antal bookinger for den kommende sommer.
- Vi oplever, at vores danske gæster er meget begejstret for den smukke naturoplevelse, som Sverige tilbyder. Lige nu er vores bookingtal på ruten Grenå-Halmstad rigtig gode, og er på nuværende tidspunkt fire gange højere sammenlignet med højsæsonen sidste år. Stena Nautica, som sejler fra Grenå til Halmstad, er særligt eftertragtet hos danskerne da det er en hurtig og afslappende måde at komme til den idylliske svenske vestkyst.” siger Julia Kronberg, Group Marketing & Acquisition Manager hos Stena Line.
Halmstad og det omkringliggende område er en behagelig, familievenlig destination, som byder på en kombination af rolig og smuk natur med masser af spændende oplevelser til hele familien. Særligt camping og den luksuriøse version Glamping, som danskerne efterspørger, er der meget af i området.
Guide til den bedste glamping i Halmstad med omegn:
A soulful glamping
Blot få kilometer fra havnen i Halmstad ligger A soulful glamping i Vilshärad, som byder på skøn glamping. Glampinggæsterne har egen grillplads, hængekøje og vandrestier i baghaven – og blot 1,5 kilometer til havet. Her kan man få en stressfri og enkel ferie tæt på naturen i luksuriøse omgivelser.
Læs mere om: A soulful glamping
Bengtzeli's Glamping - vintage i Steninge
Bengtzeli's Glamping ligger smukt midt i Steninge bøgeskov. Langt fra al stress og kun få minutter fra havet. Teltet er hyggeligt indrettet, i bohemisk vintagestil og med en følelse af bæredygtighed. Her blandes fund fra lokale vintagebutikker og loppemarkeder. Et bevidst valg har været at springe stikkontakterne over – her skal man nyde godt selskab og en god bog! Maden laves over bål, mens solen går ned bag trætoppene. Præcis hvad der skal til for at koble af fra hverdagen.
Læs mere om: Bengtzeli’s Glamping
Glamping i Båstad
På campingpladsen i Båstad er en del af området beregnet til glamping. Her kan man bo romantisk i asiatiskinspirerede telte der går under navnet Bali, hvor der er plads til to personer. Ellers kan man booke teltmodellen, der heder Safari og kan rumme fire personer. Den giver en fornemmelse af savannen. Alle varianter har senge, badekåber og minibar. Udenfor er der også en terrasse.
Læs mere om: Campingen i Båstad
Vil man udforske den svenske vestkyst yderligere er det næsten kun fantasien, der sætter grænser. Oplev blandt andet den smukke natur, som findes på vestkysten, som blandt andet byder på 45 kilometers kyst med bademuligheder til hele familien. Under to timers kørsel fra Halmstad finder man også Sveriges næststørste by Göteborg, hvor man kan shoppe, tage på kanalrundfart i byens historiske kanaler eller opleve byens kulinariske delikatesser.
Stena Nautica sejler fra Grenå til Halmstad i Sverige på kun 4 timer og 35 minutter. Ferien begynder allerede om bord på færgen, hvor passagererne kan nyde udsigten over havet, shoppe i butikken om bord, tage en afslappende kaffepause eller spise en bid mad i restauranten. Biografen viser film, og Happy World er et eventyr for de små.
For mere information, kontakt venligst: Julia Kronberg, regional travel manager hos Stena Line, på telefon: +46 (0)704 85 81 22 eller mail: julia.kronberg@stenaline.com.
Om Stena Line: Stena Line er et af Europas førende færgerederier med 37 fartøjer og 18 færgeruter i Nordeuropa. Stena Line er en vigtig del af det europæiske logistiknetværk og udvikler nye intermodale fragtløsninger ved at kombinere transport mellem jernbane, vej og til søs. Stena Line spiller også en væsentlig rolle for turismen i Europa med sin omfattende passagerdrift. Virksomheden er familieejet, blev grundlagt i 1962 og har hovedkontor i Göteborg. Stena Line er en del af Stena AB-koncernen, som har 15.700 ansatte og en årlig omsætning på cirka 37 milliarder svenske kroner. Læs mere her: www.stenaline.com.